• Datatilsynet

Cybersikkerhedsmåned: Hotline og daglige tips

I hele oktober kan man ringe til en særlig hotline om persondatasikkerhed, ligesom man på Datatilsynets hjemmeside hver dag finder tips om sikkerhedsbrud.

I oktober måned er det national cybersikkerhedsmåned, der sætter fokus på digital sikkerhed. Det sker bl.a. ved, at myndigheder, virksomheder og organisationer støtter op om måneden ved at afholde aktiviteter.

I den forbindelse vil Datatilsynet i oktober måned – som et forsøg – etablere en hotline om persondatasikkerhed, hvor du på hverdage mellem kl. 10 og 12 har mulighed for at tale med en af tilsynets IT-sikkerhedskonsulenter om persondatasikkerhed. Du kan ringe til hotlinen på telefonnummer 33 19 32 01.

Herudover vil Datatilsynet alle hverdage bringe ”Dagens sikkerhedstip” på tilsynets hjemmeside, hvor du bl.a. kan læse gode tips om, hvad man kan gøre for at undgå de brud på persondatasikkerheden, som ofte bliver anmeldt til tilsynet.

0 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle