Den nylige Armis State of Cyberwarfare and Trends Report 2022-2023 har afsløret bekymrende tendenser inden for cybersikkerhed på globalt plan, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for danske organisationer. Rapporten, der bygger på en undersøgelse af over 6.000 IT- og sikkerhedsprofessionelle fra forskellige brancher verden over, indeholder en række nøglefund, som bør vække opsigt hos danske virksomheder og institutioner.
Ifølge rapporten tager en tredjedel af de globale organisationer ikke truslen om cyberkrig alvorligt, hvilket efterlader dem sårbare over for potentielle angreb. Dette er særligt bekymrende for Danmark, hvor 56% af de adspurgte IT-professionelle angav, at deres organisationer har sat digitale transformationsprojekter på pause eller stoppet dem helt på grund af truslen om cyberkrig.
Krigen i Ukraine har også haft en betydelig indvirkning på den globale cybersikkerhedssituation. Over 60% af de adspurgte IT- og sikkerhedsfagfolk mener, at konflikten har skabt en større trussel om cyberkrig. Dette understreger behovet for danske organisationer at være ekstra opmærksomme på deres cybersikkerhedsindsats i lyset af en ustabil geopolitisk situation.
Desuden føler næsten en fjerdedel af de globale organisationer sig uforberedte på at håndtere cyberkrig. Dette er en bekymrende tendens, da det lavest rangerende sikkerhedselement i IT-professionelles mening er forebyggelse af angreb fra nationalstater.
For at imødekomme disse udfordringer er det vigtigt, at danske organisationer tager cybersikkerhed alvorligt og investerer i de nødvendige ressourcer for at beskytte deres netværk og data. Dette kan omfatte investeringer i avancerede sikkerhedsløsninger, uddannelse af medarbejdere i god cybersikkerhedspraksis og løbende vurdering af risici.
Som en del af indsatsen for at øge den nationale cybersikkerhed kan danske organisationer også drage fordel af samarbejde med myndigheder og andre relevante aktører for at udveksle viden, erfaringer og ressourcer. Dette vil gøre det muligt for organisationer at stå sammen i kampen mod cybertrusler og arbejde proaktivt for at forhindre potentielle angreb.
Rapportens hovedresultater inkluderer følgende:
En tredjedel af de globale organisationer tager ikke truslen om cyberkrig alvorligt, idet de identificerer sig som ligeglade eller ubekymrede over for konsekvenserne for deres organisation, hvilket skaber plads til sikkerhedshuller.
Næsten en fjerdedel af de globale organisationer føler sig uforberedte på at håndtere cyberkrig. Alligevel er det lavest rangerende sikkerhedselement i IT-professionelles mening forebyggelse af angreb fra nationalstater (22%).
Over 3 ud af 5 IT- og sikkerhedsfagfolk er enige om, at krigen i Ukraine "har skabt en større trussel om cyberkrig."
Over halvdelen (54%) af beslutningstagere inden for cybersikkerhed sagde, at de oplevede mere trusselsaktivitet på deres netværk mellem maj og oktober 2022 end i de seks måneder, der gik forud for det.
Over halvdelen (55%) af de adspurgte IT-professionelle er enige om udsagnet: "Min organisation har sat digitale transformationsprojekter på pause eller stoppet dem på grund af truslen om cyberkrig." Denne procentdel er endnu højere i specifikke lande, herunder Australien (79%), USA (67%), Singapore (63%), Storbritannien (57%) og Danmark (56%).
Sammenfattende viser Armis State of Cyberwarfare and Trends Report 2022-2023, at danske organisationer står over for en række nye cybersikkerhedsudfordringer i lyset af de globale trusler. Det er derfor af afgørende betydning, at virksomheder og institutioner tager de nødvendige skridt for at styrke deres forsvar mod cyberkrig og forberede sig på en stadig mere usikker og kompleks digital verden.
En af de mest effektive måder at øge beredskabet på er at skabe en kultur med cybersikkerhed i organisationerne, hvor alle medarbejdere forstår deres rolle i at beskytte virksomhedens netværk og data. Dette kan gøres gennem løbende uddannelse og træning i cybersikkerhed, der tilpasses den enkelte organisations behov og risikoprofil.
Desuden bør danske organisationer holde sig ajour med de seneste udviklinger inden for cybersikkerhed, herunder nye teknologier, lovgivning og trusselsaktører. Dette vil gøre det muligt for dem at træffe informerede beslutninger om, hvordan de bedst kan beskytte sig mod cyberangreb og sikre deres netværk og data.
Endelig bør danske organisationer overveje at indføre en række best practices inden for cybersikkerhed, herunder:
Implementering af multifaktorautentificering for at beskytte adgangen til følsomme systemer og data.
Opdatering af software og hardware regelmæssigt for at lukke sikkerhedshuller og minimere risikoen for angreb.
Overvågning af netværkstrafik og -aktivitet for at identificere og reagere på mistænkelige handlinger hurtigt.
Udvikling og vedligeholdelse af en robust og opdateret beredskabsplan for at sikre, at organisationen er forberedt på at reagere effektivt på et cyberangreb.
Sikring af, at tredjepartsleverandører og samarbejdspartnere også opretholder høje standarder for cybersikkerhed for at minimere risikoen for kompromittering gennem såkaldte "supply chain" angreb.
Ved at tage disse skridt kan danske organisationer opbygge et stærkt forsvar mod cyberkrig og sikre, at de er forberedt på at tackle de udfordringer, som den digitale verden byder på, både nu og i fremtiden.
Comentários