Det globale marked for Biometrics-as-a-service, forventes at opleve betydelig vækst i de kommende år, ifølge Future Market Insights (FMI).
Markedet forventes at have haft en hurtig sammensat årlig vækstrate (CAGR) på 22,4% fra 2022 til 2032. I 2022 blev det globale marked fastsat til at være USD 6.040,9 millioner værd, og i 2032 forventes dets værdi at nå op på 45.607,6 millioner USD. FMI-eksperter har registreret en historisk stigning i markedsværdien og har udtalt, at markedet forventes at fortsætte med at vokse sundt gennem de kommende år.
Behovet for biometriske systemer på tværs af forskellige organisationer for at sikre datasikkerhed driver stigningen i efterspørgslen efter biometri-som-en-tjeneste. Derudover forventes omkostningseffektiviteten af disse systemer at tiltrække organisationer til at anvende biometrisk teknologi. Kravet om hurtig og sikker registrering bidrager også til den betydelige vækst på markedet for biometri-som-en-tjeneste. BaaS-systemer gør mobil adgangskontrol, tidsregistrering og web- og arbejdsområdeadministration nemmere for nye forretningsorganisationer.
Brugen af biometriske systemer til medarbejderidentifikation på kontorer forventes at øge efterspørgslen efter biometrisk-som-en-tjeneste, da det er en mere sikker adgangsform sammenlignet med traditionelle metoder som adgangskoder, pins og låse. Den stigende brug af digitale platforme til transaktioner forventes også at skabe lukrative muligheder for det biometriske-som-en-tjeneste-marked. Væksten i cloud computing-teknologier og øget lagerkapacitet for biometric-as-a-service bidrager til markedets vækst.
Ifølge FMI forventes unimodale biometriske-som-en-tjeneste-systemer at have en dominerende andel i kategorien modalitetstype og overgå multimodale systemer med en andel på 58 % i 2021. Væksten i erhvervssektoren forventes at drive udbredelsen af unimodale biometriske systemer til registrering af medarbejders ind- og udrejse på kontoret. Multimodale biometriske systemer forventes at udvikle sig med en robust CAGR på 13,3 % gennem vurderingsperioden og er meget udbredt i smartphones og andre teknologisk avancerede enheder til multi-faktor autentificeringsformål
Fingeraftrykssegmentet i kategorien scannertype forventes at tegne sig for den største markedsandel inden for prognoseperioden med en CAGR på 14,5% til og med 2032, hvilket overgår stemmegenkendelse, håndfladegenkendelse, irisgenkendelse og ansigtsgenkendelse. Fingeraftryksgodkendelse vinder hurtigt indpas på tværs af offentlige sektorer på grund af den unikke karakter af hver persons fingeraftryk.
Biometric-as-a-service-markedet er fragmenteret, og nøgleaktører implementerer organiske og uorganiske vækststrategier for at konkurrere på markedet. Adskillige nordamerikanske virksomheder har tilbudt AI-baserede biometriske identitets- og KYC-løsninger, der gør det muligt for erhvervsorganisationer at beskytte deres brugere effektivt med AI-drevne identitetsløsninger udviklet i krydsfeltet mellem privatliv, cybersikkerhed og biometri. Denne teknologi transformerer følsomme data for at maksimere deres anvendelighed og privatliv, hvilket giver virksomheder mulighed for at tage biometri og andre anti-sviginitiativer, mens de beskytter personlige oplysninger mod hacks og lækager.
Så samlet set kan man sige at når det ser ud til at langt flere organisationer sandsynligvis vil tage biometriske systemer i brug, skal man som organisation til at stille sig selv nogle kritiske spørgsmål, omkring hvorvidt man vil være med til at støtte denne udvikling. Selvom disse systemer tilbyder forbedret sikkerhed og omkostningseffektivitet, kommer de også med deres eget sæt af risici og udfordringer.
En af hovedudfordringerne er at sikre privatlivets fred og sikkerhed for personlige data. Biometriske data er meget følsomme og kan bruges til uhyggelige formål, hvis de falder i de forkerte hænder. Organisationer skal have robuste sikkerhedsforanstaltninger på plads for at beskytte disse data og forhindre brud. De skal også være gennemsigtige om, hvordan de indsamler og bruger biometriske data, og indhente korrekt samtykke fra enkeltpersoner, før de gør det.
En anden udfordring er at sikre nøjagtigheden og pålideligheden af biometriske systemer. Selvom biometrisk autentificering generelt er mere sikker end traditionelle metoder såsom adgangskoder, er den ikke idiotsikker. Biometriske systemer kan være sårbare over for spoofing, hvor angribere bruger falske biometriske data til at omgå godkendelse. Organisationer skal implementere foranstaltninger til at opdage og forhindre spoofing, såsom multi-faktor autentificering og liveness-detektion.
I Danmark bør vi have nøje overvejelser omkring hvor store fordelene er kontra at komme ind på et spor der ret nemt kan minde om noget fra dystopiske roman 1984 af George Orwell.
Et andet alternativ er to-faktor-authentication, som kræver, at brugere angiver to former for godkendelse, såsom en adgangskode og en engangskode sendt til deres telefon eller e-mail. Dette gør det sværere for uautoriserede brugere at få adgang til systemet, da de skal bruge begge dele af information for at gøre det.
Det er vigtigt at bemærke, at ingen sikkerhedsforanstaltninger er perfekte, og hver har sine styrker og svagheder. Den bedste tilgang er at bruge en kombination af sikkerhedsforanstaltninger, herunder biometrisk sikkerhed, til at skabe en omfattende sikkerhedsplan, der opfylder organisationens specifikke behov.
Comments