Datatilsynet har udtalt alvorlig kritik i en sag, hvor en købmand i Meny mundtligt havde videregivet oplysninger om strafbare forhold uden hjemmel.
Datatilsynet har truffet afgørelse i en sag, hvor en klager klagede over, at en købmand i Meny havde videregivet personoplysninger om klager – herunder om strafbare forhold - til klagers daværende chef uden hjemmel. Datatilsynet fandt i sagen grundlag for at udtale alvorlig kritik af, at købmanden i Meny mundtligt havde videregivet oplysninger om strafbare forhold til klagers tidligere chef. Oplysningerne omhandlede, at klager var blevet bortvist fra den pågældende Menys butikslokale som følge af en sag om berigelseskriminalitet. Dette skete på baggrund af en gennemgang af videooptagelser i butikken. Datatilsynet fandt, at beskrivelsen af det strafbare forhold, som var årsagen til klagers bortvisning, ikke var nødvendig for at varetage virksomhedens legitime interesse, hvorfor videregivelsen af denne oplysning ikke kunne ske med hjemmel i databeskyttelseslovens § 8, stk. 4. Vil du vide mere? Læs hele afgørelsen her. Du kan læse mere om behandlingsgrundlag her. Du kan også få en kort oversigt over TV-overvågning her.
Kilde: datatilsynet.dk
Commentaires