Der var engang at en Mac computer var anset som værende meget sikker, men det har ændret sig i nyere tid hvor flere og flere hackere målrettet går efter netop Mac computere.
Statsfinansierede hackere er ifølge sikkerhedsfirmaet Trend Micro skyld i en ny type malware der er rettet mod Mac computere. Den nye type malware menes at have tilknytning til hackere med forbindelse til den vietnamesiske regering. Gruppen kalder sig APT32 eller OceanLotus, og netop denne gruppe formodes at have kontakter i netop Vietnam.
Gruppen er kendt for at gå efter udenlandske virksomheder i Vietnam, for at indsamle oplysninger, eller foretage industrispionage, til fordel for de lokale virksomheder.
Denne type af malware fungerer som en bagdør til MacOS som er styresystemet på en Mac. På den måde kan de eksempelvis få vitalt information om brugeren, og firmaet der er tilknyttet personen. Det kan være svært at opdage denne typer af malware da filen typisk er skjult så det eksempelvis ligner et almindeligt word dokument.
De virtuelle tyveknægte bliver dygtigere og dygtigere til at maskere de ondsindede filer så eksempelvis antivirus ikke kan opdage den i tide, og det er derfor altid vigtigt man er ekstra opmærksomhed på hvad det er man åbner, specielt hvis man ikke har kendskab til filen eller hvor den kommer fra.
Derudover opfodres man til altid at have en opdateret computer med det nyeste software da der hele tiden kommer nye trusler.
Comentarios