På det årlige møde mellem de nordiske tilsyn blev der bl.a. vedtaget en erklæring med en række fælles mål for landenes databeskyttelsesarbejde. Et af målene handler om at styrke den data- og risikobaserede tilgang til tilsyn.
Den 15. og 16. maj mødtes de nordiske datatilsyn i Reykjavík for at drøfte aktuelle emner inden for databeskyttelse og for at dele erfaringer.
På mødet drøftede tilsynsmyndighederne bl.a. det værdifællesskab, der kendetegner de nordiske lande, og de fordele der derfor kan drages ved et endnu tættere samarbejde. Ligesom det var tilfældet på de foregående møder i bl.a. Stockholm og Helsinki, vedtog tilsynene også en erklæring på mødet.
Ét af målene i ”Reykjavík-erklæringen” drejer sig om fortsat at udforske mulighederne for en mere data- og risikobaseret proces i udvælgelsen af, hvor der skal føres tilsyn. I den forbindelse aftalte landene også at arbejde for større vidensdeling på europæisk niveau.
Kilde: datatilsynet.dk
Comments