top of page
  • Datatilsynet

Whistleblowerordningens første år

Efter det første år med den nye eksterne whistleblowerordning står det klart, at den bliver brugt - men ikke til alt det, den faktisk kan bruges til. To ud af tre indberetninger vedrører databeskyttelse, og derfor skifter ordningen nu navn.



17. december 2021 trådte en ny whistleblowerordning i kraft. Ordningen kan bruges til at indberette forskellige overtrædelser af EU-retten, alvorlige lovovertrædelser og andre alvorlige forhold, som man har fået kendskab til gennem sit arbejde. Ordningen er etableret i Datatilsynet, men fungerer uafhængigt fra resten af tilsynet og omfatter mange andre overtrædelser end GDPR.

Nu er der udgivet en beretning over aktiviteterne i det første år (17. december 2021 - 31. december 2022). I denne periode modtog whistleblowerordningen 116 indberetninger, og i 30 af disse sager var der grundlag for at videregive til relevante tilsynsmyndigheder til videre opfølgning.

Nyt navn skal flytte fokus fra GDPR Hele 66 % af sagerne handlede om databeskyttelse.

"Tallene fra det første år viser, at mange forbinder ordningen med databeskyttelse - sandsynligvis fordi whistleblowerordningen er placeret i Datatilsynet. Men GDPR er blot ét af mange forhold, man kan indberette om til whistleblowerordningen," siger chef for ordningen Karina Kok Sanderhoff og fortsætter:


"Derfor skifter vi nu navn til Den Nationale Whistleblowerordning. Det nye navn skal gerne signalere, at ordningen har et bredt anvendelsesområde og kan bruges til at indberette om alle forhold omfattet af whistleblowerloven – ikke kun GDPR."

Vil du vide mere? Læs beretningen med mange flere tal fra det første år. Du kan læse meget mere om Den Nationale Whistleblowerordning her. Pressehenvendelser kan rettes til Anders Due på tlf. 29 49 32 83. Pressefoto af Karina Kok Sanderhoff kan findes her.


Kilde: datatilsynet.dk

bottom of page