top of page

Bluetooth er blevet et populært mål for IT-kriminelle

Bluetooth-teknologi har revolutioneret trådløs forbindelse siden dens introduktion i 1994. Men med dens udbredte anvendelse har IT-kriminelle fundet måder at udnytte dens sårbarheder til ondsindede formål.



To sådanne typer cyberangreb er "bluesnarfing" og "bluejacking". I denne artikel vil vi udforske de største forskelle mellem disse to cybertrusler og forstå deres implikationer.


Bluesnarfing: Tyveri af følsomme data


Bluesnarfing er et seriøst cyberangreb, der fokuserer på at udnytte sikkerhedshuller i Bluetooth-forbindelser til at få uautoriseret adgang til en målenheds følsomme data. Angrebet er primært rettet mod Bluetooths Object Exchange (OBEX) protokol, som muliggør kommunikation mellem Bluetooth-aktiverede enheder. For at udføre bluesnarfing med succes kræver angriberen, at målenhedens Bluetooth er tændt og indstillet til "opdagelig".


Når betingelserne er opfyldt, kan angriberen parre deres enhed med målenheden og få uautoriseret adgang. Dette er især udbredt i smartphones, hvor angribere kan få adgang til private data såsom billeder, kontakter, e-mails og adgangskoder. Bluesnarfing udgør en betydelig risiko for enkeltpersoner og organisationer, da det kompromitterer følsomme oplysninger.


Bluejacking: Uopfordrede beskeder


I modsætning til bluesnarfing er bluejacking et relativt mindre skadeligt cyberangreb. Det involverer en angriber, der sender uopfordrede beskeder, kontaktkort eller billeder til et offers Bluetooth-aktiverede enhed. Selvom bluejacking ikke direkte får adgang til følsomme data, kan det stadig være en irriterende og påtrængende oplevelse for modtageren.


For at bluejacke en enhed skal angriberen finde den ønskede enhed via Bluetooth-netværket og derefter starte meddelelsesoverførslen. Bluejacking fungerer typisk inden for et begrænset område på ca. 10 meter fra modtageren. I nogle tilfælde, såsom med bærbare computere, kan denne rækkevidde udvides op til omkring 100 meter.


Forskellene i sammendrag


1. Alvor: Bluesnarfing er et alvorligt cyberangreb, der har til formål at stjæle følsomme data fra målenheden, mens bluejacking er mere irriterende med uopfordrede beskeder.


2. Metode: Bluesnarfing udnytter Bluetooth-sikkerhedssårbarheder til at få uautoriseret adgang, hvorimod bluejacking involverer at sende uopfordrede beskeder via Bluetooth.


3. Effekt: Bluesnarfing kan føre til databrud og kompromittere ofrets privatliv, mens bluejacking i højere grad er en gene, der ikke direkte skader ofrets data.


4. Rækkevidde: Bluesnarfing kræver nærhed mellem angriberen og målenheden, mens bluejacking kan udføres inden for et begrænset område fra modtageren.


Beskyttelse mod Bluesnarfing og Bluejacking


For at beskytte mod både bluesnarfing og bluejacking bør brugere følge nogle væsentlige sikkerhedsforanstaltninger. Disse omfatter:


- At holde Bluetooth slået fra, når det ikke er i brug, eller indstille det til "ikke-opdagelig"-tilstand.

- Installation af de seneste firmwareopdateringer og sikkerhedsrettelser på Bluetooth-aktiverede enheder.

- Undgå brug af Bluetooth på overfyldte eller offentlige steder, hvor angribere kan udnytte teknologien lettere.

- At være forsigtig med uopfordrede beskeder og ikke acceptere nogen Bluetooth-forbindelser fra ukendte kilder.


Bluetooth, Bluesnarfing, Bluejacking, Hacking, IT-kriminalitet, IT-sikkerhed

Bluesnarfing og bluejacking er særskilte cybertrusler, der udnytter Bluetooth-teknologi til ondsindede formål. Mens bluesnarfing udgør en betydelig risiko for databeskyttelse og sikkerhed, er bluejacking mere til gene. Ved at forstå forskellene mellem disse angreb og vedtage passende sikkerhedsforanstaltninger kan brugerne bedre beskytte sig mod potentielle Bluetooth-relaterede trusler.

bottom of page