top of page

AI voice deepfake scams - hvor nemt er det egentligt?

Opdateret: 16. jan.


I en verden, hvor teknologien udvikler sig med hastige skridt, er AI deepfake vishing blevet en ny og kompleks trussel. Dette kapitel vil udforske, hvad AI deepfake og vishing er, og hvordan disse teknologier kan bruges i kriminelle aktiviteter. Forestil dig en verden, hvor stemmer kan manipuleres til perfektion, og billeder kan forvrides, så de fremstår som ægte. Det er denne virkelighed, vi står over for i dag.


AI Voice Deepfake Scams

Deepfake-teknologi bruger kunstig intelligens til at skabe overbevisende falske videoer og lydoptagelser. Når dette kombineres med vishing - en form for bedrageri via kommunikationsmedier - skabes en potent cocktail af bedrag. Kriminelle kan bruge disse teknologier til at efterligne personer, skabe falske identiteter og manipulere ofre til at udlevere følsomme oplysninger.


Teknologien bag Deepfake har udviklet sig hurtigt i de seneste år. Oprindeligt var den begrænset til billed- og videomanipulation, men nu omfatter den også stemmesyntese. Denne udvikling har gjort det muligt at skabe meget realistiske og overbevisende falske stemmer, hvilket har åbnet en ny arena for svindlere.


Historien om Deepfake-teknologi begyndte som et forskningsområde inden for computergrafik og kunstig intelligens, men fik snart en mere dystopisk drejning, da det blev klart, hvor overbevisende og let tilgængelig teknologien kunne blive. De første eksempler på Deepfakes, som fangede offentlighedens opmærksomhed, var ofte uskyldige eller humoristiske, men det tog ikke lang tid, før potentialet for misbrug blev tydeligt. Med fremkomsten af AI-udviklede stemmer i vishing-scenariet, er dybden og kompleksiteten af disse angreb blevet markant forøget, hvilket stiller nye udfordringer for både individer og sikkerhedssystemer verden over.


Denne nye æra af AI Deepfake vishing er en alvorlig trussel, ikke kun fordi den underminerer tilliden til kommunikationsteknologi, men også fordi den udnytter menneskers tillid og perception. Med denne baggrundsviden kan vi nu dykke dybere ned i, hvordan denne teknologi virker, og hvilke værktøjer kriminelle har brug for at udføre sådanne bedragerier.



For at forstå omfanget og alvoren af AI Deepfake vishing er det instruktivt at kigge på nogle konkrete tilfælde, hvor denne teknologi er blevet anvendt til kriminelle formål. Disse tilfælde illustrerer ikke kun den teknologiske sofistikering bag angrebene, men også den psykologiske snilde, som svindlerne anvender.


Et bemærkelsesværdigt eksempel fandt sted, hvor en virksomhedsleder blev narret til at overføre et stort pengebeløb. Svindlerne brugte en Deepfake-stemme, der efterlignede stemmen af en højtstående direktør i virksomheden. Stemmen lød overbevisende nok til, at lederen uden tøven fulgte den falske instruktion om at overføre pengene. Dette tilfælde understreger ikke blot teknologiens evne til at skabe foruroligende nøjagtige stemmeforfalskninger, men også den store tillid, som folk lægger i stemmen i den anden ende af linjen.


Et andet eksempel involverer brugen af AI Deepfake teknologi til at skabe falske videoopkald. Her blev en politiker offer for et manipuleret videoopkald, hvor en påstået udenlandsk embedsmand fremførte falske påstande. Selvom videoen senere blev afsløret som en forfalskning, havde den allerede skabt forvirring og usikkerhed.


Disse tilfælde er blot toppen af isbjerget. De viser, hvordan AI Deepfake vishing kan anvendes til alt fra finansiel svindel til politisk manipulation. Det er en påmindelse om, at i takt med teknologiens fremskridt, vokser også behovet for at være kritisk og forsigtig i vores digitale interaktioner.


For at forstå, hvordan AI Deepfake vishing fungerer, er det vigtigt at kende til de grundlæggende mekanismer bag disse angreb. Først og fremmest kræver det adgang til avanceret AI-teknologi, der kan generere overbevisende stemmeforfalskninger. Dette involverer typisk brugen af dyb læring og neurale netværk, som trænes med store mængder data for at efterligne en specifik persons stemme.



Processen begynder med indsamling af lydprøver fra målpersonen. Disse prøver kan komme fra offentligt tilgængelige kilder som interviews, taler eller endda sociale medieindlæg. Jo mere data, desto mere præcis bliver stemmeforfalskningen. Efter indsamlingen trænes en AI-model på disse data for at kunne generere nye lydsekvenser, der lyder som målpersonen.

Når stemmen er klar, planlægges selve vishing-angrebet. Svindlerne forbereder et script, der er skræddersyet til at manipulere eller snyde offeret, ofte under forudsætning af en presserende eller følsom situation for at skabe en følelse af hastværk og undgå mistanke.


Denne kombination af avanceret AI-teknologi og psykologisk manipulation gør AI Deepfake vishing til en særlig farlig form for cyberkriminalitet. Angriberne udnytter ikke kun teknologiens evne til at skabe troværdighed, men også menneskets tendens til at stole på kendte stemmer og autoriteter. Dette skaber en situation, hvor ofrene ofte ikke engang overvejer muligheden for bedrag, før det er for sent.


Yderligere forstærker den nemme tilgængelighed af AI-teknologi og open-source software risikoen. Det er ikke længere kun højt specialiserede kriminelle, der kan gennemføre disse angreb. Med en grundlæggende viden om AI og adgang til tilstrækkelige data, kan næsten enhver skabe en overbevisende Deepfake. Dette gør det til en udbredt trussel, som både enkeltpersoner og organisationer skal være opmærksomme på.


Udstyr og software nødvendigt for at skabe deepfakes

For at forstå, hvordan AI Deepfake vishing udføres, er det essentielt at kende til de teknologiske krav for at skabe Deepfakes. Dette involverer både hardware og software, som er afgørende for at producere overbevisende og troværdige falske stemmer eller videoer.

På hardwarefronten er kraftige computere en nødvendighed. Disse skal have en høj processeringskapacitet og ofte avancerede grafikkort for at kunne håndtere de store mængder data og de komplekse beregninger, der er involveret i træning af AI-modeller. Denne type udstyr er dog ofte nemt og billigt at leje online gennem diverse hjemmesider og app's.


Når det kommer til software, anvendes der typisk specialiserede AI og machine learning frameworks. Disse inkluderer open-source biblioteker som giver brugerne mulighed for at konstruere og træne deres egne neurale netværk. Disse værktøjer er ofte tilgængelige gratis, hvilket sænker barrieren for dem, der ønsker at eksperimentere med Deepfake-teknologi.


For at skabe en overbevisende Deepfake er det også nødvendigt med en omfattende mængde træningsdata. For en stemme-Deepfake betyder dette timer af lydoptagelser af målpersonens stemme. Jo mere varieret og omfattende denne data er, desto bedre vil den endelige Deepfake være. Dette kræver både tid og adgang til kilder, hvor sådan data kan findes, hvilket ofte indebærer gennemsøgning af offentligt tilgængelige medier eller sociale medieplatforme.


Indsamling og bearbejdning af data til stemme- og billedmanipulation

Efter at have samlet den nødvendige hardware og software, er næste skridt i skabelsen af en Deepfake indsamling og bearbejdning af data. Dette omfatter en detaljeret analyse og segmentering af lyd- og videomateriale for at isolere de elementer, der skal bruges til at skabe forfalskningen.


For stemme-Deepfakes involverer dette en nøje gennemgang af lydoptagelser for at identificere og udtrække specifikke fonetiske lyde, intonationer og talevaner, som er karakteristiske for målpersonen. Disse lydeklipper bliver så brugt til at træne AI-modellen, så den kan generere nye lydsekvenser, der efterligner målpersonens stemme.


I tilfælde af video-Deepfakes er processen endnu mere kompleks. Den kræver analyse af både visuelle og lydmæssige elementer i videomaterialet. Ansigtsgenkendelsesteknologi og billedbehandling anvendes for at isolere og kopiere ansigtsudtryk, mundbevægelser og andre karakteristika, der er nødvendige for at skabe en troværdig falsk video.


AI-Modeller og algoritmer anvendt i deepfake-teknologi

Kernen i Deepfake-teknologi er de AI-modeller og algoritmer, der anvendes til at generere forfalskningerne. En populær metode er brugen af Generative Adversarial Networks (GANs). GANs består af to dele: en generator, der skaber billeder eller lyde, og en diskriminator, der forsøger at skelne mellem ægte og genererede data. Gennem en kontinuerlig konkurrence 'lærer' systemet at producere mere og mere overbevisende forfalskninger.


En anden metode involverer brugen af autoencoders og variational autoencoders, som er typer af neurale netværk designet til at komprimere og dekomprimere data. Disse anv

endes til at 'lære' systemet at genkende og rekonstruere specifikke ansigtstræk eller stemmekarakteristika, hvilket er essentielt i skabelsen af overbevisende Deepfakes.


For stemme-syntese anvendes tekst-til-tale (TTS) systemer. Disse systemer trænes med store mængder stemmedata for at generere syntetisk tale, der er næsten umulig at skelne fra den ægte vare.


Disse eksempler på AI-modeller og algoritmer er centrale i den teknologiske proces bag Deepfake skabelse. De illustrerer, hvordan avancerede computermekanismer kan bruges til at manipulere virkeligheden på måder, der tidligere var utænkelige. Det er en teknologi med utrolig potentiale, men også en, der bærer betydelige risici, især når den anvendes i skadelige sammenhænge som AI Deepfake vishing.


Psykologien bag vishing - hvorfor det virker

Vishing, og i særdeleshed AI Deepfake vishing, udnytter visse psykologiske mekanismer, som gør mennesker særligt sårbare over for manipulation. En af de primære faktorer er 'autoritetstro', hvor ofre er mere tilbøjelige til at følge instruktioner fra en person, de opfatter som en autoritet. Når en stemme lyder overbevisende ligesom en chef, et familiemedlem, eller en kendt offentlig person, reduceres ofrets kritiske sans, og de er mere tilbøjelige til at følge anmodninger eller instruktioner.


En anden vigtig faktor er 'sociale beviser', hvor personer føler sig trygge ved at træffe beslutninger, som de tror andre også har truffet. Svindlere kan udnytte dette ved at skabe en illusion om, at mange andre har taget lignende skridt eller beslutninger.


Desuden spiller 'følelsen af hastværk' en stor rolle. Svindlere skaber ofte en falsk følelse af hastende nødvendighed, som tvinger offeret til at handle hurtigt og uden tilstrækkelig eftertanke. Dette kombineret med den overbevisende natur af Deepfake teknologien skaber en farlig cocktail af manipulation og bedrag.


Virkningerne af vishing rækker ud over de økonomiske tab. For ofrene kan oplevelsen være traumatisk, hvilket fører til mistillid til teknologi og kommunikation. Dette kan have vidtrækkende psykologiske konsekvenser, herunder angst og mistillid til andre mennesker, især i telefoniske interaktioner.


AI scam offer

På samfundsniveau kan AI Deepfake vishing bidrage til en generel erosion af tillid til digitale medier. Når folk bliver mere bevidste om muligheden for manipulation, kan de blive mere skeptiske over for ægte kommunikation, hvilket potentielt kan skade relationer og samarbejde.


For at forstå, hvordan man bedst kan beskytte sig mod AI Deepfake vishing, er det vigtigt at forstå gerningsmændenes motiver og metoder. Økonomisk vinding er typisk det primære motiv, men der kan også være andre motiver såsom politisk manipulation eller personlig hævn.


Metodisk udnytter svindlerne ofte en kombination af teknologisk sofistikering og psykologisk manipulation. Ved at kombinere realistiske Deepfakes med velkonstruerede narrativer, der appellerer til ofrenes frygt, loyalitet eller grådighed, kan svindlerne effektivt manipulere deres ofre til at udføre handlinger, de ellers ikke ville have overvejet.


Samfundets sikkerhed ved brugen af deepfake-teknologi

AI Deepfake vishing udgør ikke kun en trussel mod enkeltpersoner, men også mod samfundets sikkerhed og de grundlæggende rettigheder. Det rejser spørgsmål om privatlivets fred, idet teknologien kan anvendes til at forfalske identiteter og personlige interaktioner uden individets samtykke. Desuden er der en risiko for, at sådanne teknologier kan bruges til at sprede misinformation, hvilket kan underminere demokratiske processer og skabe social uro.


Samfundets Sikkerhed ved Brugen af Deepfake-Teknologi

For samfundet som helhed skaber disse teknologier også en følelse af usikkerhed og mistillid. Når det bliver vanskeligere at skelne mellem ægte og falsk kommunikation, kan det have konsekvenser for alt fra personlige relationer til den offentlige debat og politiske beslutningsprocesser.


Udviklingen og anvendelsen af AI i vishing stiller en række etiske dilemmaer. På den ene side har forskning inden for AI og Deepfake-teknologi potentialet til at bidrage positivt i mange områder, som for eksempel i filmindustrien, i skabelsen af uddannelsesmaterialer eller i terapeutiske sammenhænge. På den anden side er der en reel fare for, at disse teknologier misbruges til skadelige formål, herunder vishing.


Der er også et moralsk ansvar, som ligger hos skaberne og udviklerne af disse teknologier. Det rejser spørgsmål om, hvor meget ansvar de bør bære for den måde, deres opfindelser bliver anvendt på, især i kriminelle sammenhænge. Dette inkluderer overvejelser omkring, hvor åbne eller begrænsede disse teknologier bør være, og hvordan man kan sikre, at de anvendes etisk og ansvarligt.


Det juridiske landskab har endnu ikke fuldt ud indhentet de udfordringer, der stilles af AI Deepfake vishing. Mange eksisterende love dækker ikke specifikt de unikke aspekter af bedrag skabt gennem AI-teknologi. Dette skaber et juridisk vakuum, hvor gerningsmændene kan udnytte teknologiske smuthuller til at undgå retsforfølgelse.


Der er et presserende behov for at udvikle nye juridiske rammer og politikker, som kan adressere disse nye former for cyberkriminalitet. Det inkluderer lovgivning, der specifikt adresserer skabelsen og anvendelsen af Deepfakes, både i kriminelle og ikke-kriminelle sammenhænge. Samtidig skal der findes en balance, så innovation og lovlig anvendelse af AI-teknologi ikke hæmmes.

Comments


bottom of page