Googles moderselskab Alphabet har set sig nødsaget til at annullere et kæmpemæssigt projekt kaldet ”Loon” da omkostningerne har været for store, og udviklingen er gået for langsomt.
”Loon” har været et projekt der startede tilbage i 2011. Ideen var at skabe en anderledes og mere mobil måde at tilbyde internet på, specielt til steder på jorden der ikke tidligere har haft, eller har haft meget lidt, adgang til internettet.
Halvdelen af jordens befolkning har ikke adgang til internettet, og indtil videre har det kun været muligt at få adgang til internettet via en forbindelse til en satellit i rummet, eller via en infrastruktur der tilbyder en jordforbindelse. ”Loon” ville tilbyde en anden mulighed ved at sende en, eller flere, balloner op i stratosfæren som så skulle kunne tilbyde en anden for forbindelse til online universet.
Udmeldingen er, at der ikke er fundet en omkostnings effektiv måde at bygge og vedligeholde forretningen på, og det er altså derfor Alphabet har valgt at sige farvel til den store investering, på trods af at der var blevet fundet flere store samarbejdspartnere som eksempelvis HAPSmobile.
Alphabet har samtidig lukket for et andet stort projekt kaldet ”Makani”, som skulle producere vind energi fra enorme drager. Begge disse store satsninger har været eksperimentelle, og har haft en separat budget post. Disse satsninger har været anderledes fra eksempelvis Google, som udelukkende har været en gigantisk finansiel indtjening.
Hvis man kigger lidt på tallene har Alphabet haft en omsætning på mellem 150-180 millioner dollars årligt, mens omkostninger har ligget på omkring 1 milliard dollars. Til sammenligning havde Google 12.6 milliarder dollars i driftsindtægter af en omsætning på 46 milliarder dollars.
På trods af nedlukningen udtaler en repræsentant fra Alphabet at en masse værdiful viden er blevet indsamlet i projekternes levetid, og det er forhåbentlig en viden der kan benyttes til andre teknologiske fremskridt. Yderligere fortalte Astro Teller, formand for ”Loons” bestyrelse, at der vil blive doneret 10 millioner dollars til støtte for virksomheder i Kenya med tilknytning til uddannelse og forbedring af internet.
Han slutter med ar sige at holdet havde ydet en kæmpemæssigt indsats de seneste 9 år, men desværre var projektets levedygtighed meget længere og risikofyldt end forventet.
Comments