Cybersikkerhed står aldrig stille. Uanset hvilke metoder din organisation har implementeret, er det afgørende at holde sig opdateret om de udviklende trusler og implementere effektive forsvar for at beskytte jeres netværk.
Denne artikel vil udforske forskellige trusler mod netværkssikkerhed og de potentielle konsekvenser, de kan medføre. Den vil også adressere proaktive forsvarsstrategier og bedste praksis for at mindske dem.
For at kunne håndtere netværkstrusler succesfuldt skal organisationer lære at sikre et netværk korrekt og benytte en kombination af netværkssikkerhedspraksisser. Disse praksisser er udviklet til at forhindre og mindske potentielle trusler og beskytte fortrolighed, integritet og tilgængelighed af data og ressourcer.
Det er dog vigtigt at bemærke, at der ikke findes en universal tilgang, da hver trussel kan kræve en specifik modforanstaltning. Ved at opnå en omfattende forståelse af netværkstrusler og lære at forsvare sig imod dem, kan I styrke jeres netværkssikkerhed og beskytte data mod risici.
Hvad er en APT?
Før vi går videre med listen, skal vi have afklaret hvad en APT (Advanced Persistent Threat) er inden for cybersikkerhed er en sofistikeret og vedvarende trussel, der udføres af organiserede hackergrupper eller statsstøttede angribere. APT'er er målrettede og langvarige angreb, der sigter mod at få uautoriseret adgang til følsomme data eller systemer hos højværdi-mål som store virksomheder, regeringer eller organisationer.
Angriberne anvender komplekse metoder, herunder social manipulation, målrettet phishing og udnyttelse af sårbarheder for at opnå adgang og forblive skjulte i lang tid. APT'er er kendt for deres evne til at tilpasse sig forsvarsteknologier og undgå opdagelse, hvilket gør dem særligt udfordrende at bekæmpe.
1. Malware
Malware er en form for ondsindet software, der udgør en alvorlig trussel mod computersystemer, da det sætter enheder i fare og forårsager omfattende skade på data og systemer. Det spredes gennem forskellige vektorer, herunder e-mails, links og websites.
Denne trussel kan manifestere sig i forskellige former, når den først er inde i et system, såsom ransomware, vira, orme, trojanske heste og spyware. Trusselsaktører bruger malware til at stjæle følsomme data, blokere filadgang, forstyrre systemdrift eller gøre systemer ubrugelige.
Forsvar mod malware
- Installér anerkendt antivirus- og anti-malware-software og hold dem opdaterede for at scanne efter ondsindet software og forhindre infektioner.
- Vær opmærksom på vedhæftede filer i e-mails, downloads fra utroværdige websites og popup-annoncer for at reducere risici.
- Aktivér automatisk softwareopdatering til operativsystemer, applikationer og sikkerhedsrettelser.
2. Phishing
Phishing-angreb omfatter forskellige forsøg på at narre enkeltpersoner til at åbne mistænkelige links eller downloade skadelige programmer gennem e-mails, der er målrettet mod specifikke personer. Angribere udgiver sig for anerkendte enheder for at distribuere skadelige vedhæftede filer eller links, der kan udtrække fortrolige data som adgangskoder, kreditkortoplysninger eller login-legitimationer.
Forsvar mod phishing-angreb
- Giv medarbejdertræning i at identificere phishing og forstå dets risici.
- Udvis forsigtighed, når du klikker på links eller åbner e-mail-vedhæftede filer fra ukendte eller mistænkelige kilder.
- Kontrollér e-mails og beskeder for tegn på phishing, såsom stavefejl, grammatiske fejl eller anmodninger om følsomme oplysninger.
- Brug e-mail-filtre og spamdetektionsmekanismer til at identificere og blokere phishing-forsøg.
3. Ransomware
Ransomware er en type malware, der krypterer en organisations data og blokerer systemadgangen. Angribere holder data som gidsel og lover at frigive det, når offeret betaler løsepenge. Ransomware-angreb er ofte motiveret af økonomiske interesser, og kriminelle forsøger at presse penge ud af enkeltpersoner, virksomheder eller organisationer.
Forsvar mod ransomware
- Administrer opdateret antivirus-software og regelmæssige systemopdateringer.
- Lav regelmæssige sikkerhedskopier af kritiske data.
- Håndhæv stærke adgangskontroller og brugerprivilegier.
- Udfør regelmæssig overvågning af netværket.
- Udvikl en incidentresponsplan.
4. Distributed denial of service (DDoS)
DDoS er en meget avanceret teknik, der forstyrrer tilgængeligheden af målrettede ressourcer ved at oversvømme dem med en strøm af falsk trafik. Normalt bliver DDoS-angreb orkestreret gennem et botnet, der består af talrige kompromitterede maskiner, som angriberen kontrollerer.
Formålene med disse angreb kan være todelt: at distrahere IT- og sikkerhedsteamene, mens der udføres et separat, mere skadeligt angreb, eller simpelthen at overbelaste de målrettede systemer for at gøre dem ufølsomme eller helt slukke dem.
Ved at overbelaste servere med en overdreven mængde anmodninger om information kan DDoS-angreb effektivt nægte adgang til legitime brugere.
Forsvar mod DDoS
- Brug firewalls og indbrudsdetektionssystemer (IPS) til at filtrere og blokere mistænkelig trafik.
- Konfigurér netværksenheder til at begrænse indgående anmodninger og trafik.
- Anvend belastningsudligningsteknikker til at fordele trafikken over flere servere.
- Benyt en indholdsleveringsnetværk (CDN) til at håndtere trafikstigninger og absorbere angreb.
- Brug trafikovervågnings- og registreringsværktøjer til identifikation og afbødning i realtid.
- Gør brug af en DDoS-beskyttelsestjeneste til at overvåge og beskytte dit netværk.
5. Social engineering
Social engineering-angreb er en type netværkstrussel, der er afhængig af at manipulere menneskelige følelser som nysgerrighed, frygt eller tillid for at narre enkeltpersoner til at foretage handlinger, der bryder netværkssikkerheden.
Angribere bruger flere teknikker, herunder phishing, lokkemad, efterlønning og forfalskning, til at narre brugere til at videregive følsomme oplysninger eller uvidende implementere malware.
Forsvar mod social engineering-angreb
- Træn medarbejdere til at være forsigtige, når de videregiver følsomme oplysninger, selv fra troværdige kilder.
- Etablér procedurer til at verificere brugernes identitet, når de anmoder om følsomme oplysninger eller adgang.
- Brug flerfaktorautentificering (MFA) for at reducere risikoen for uautoriseret adgang.
- Giv regelmæssig sikkerhedsbevidsthedstræning for at styrke medarbejdernes forståelse og evne til at identificere og rapportere mistænkelig aktivitet.
6. Insider-trusler
Insider-trusler udgør en alvorlig bekymring inden for cybersikkerhed, da angrebet stammer fra selve organisationen.
Insider-trusler manifesterer sig, når personer med legitime adgangsrettigheder til netværket misbruger dem og resulterer i skadelige konsekvenser for organisationens systemer og data. De kan manifestere sig i både bevidste og utilsigtede handlinger, hvilket resulterer i krænket fortrolighed, tilgængelighed og integritet af virksomhedens ressourcer.
Insider-trusler udgør en særlig udfordring, fordi de blandes med almindelig brugeradfærd, hvilket gør det svært for sikkerhedsfolk og systemer at skelne mellem uskadelige handlinger og ondsindet hensigt.
Forsvar mod insider-trusler
- Pålæg strenge adgangskontroller og brugerprivilegier.
- Giv brugerne kun den nødvendige adgang og tilladelser.
- Gennemgå og revider brugerkonti og tilladelser regelmæssigt for uautoriserede aktiviteter.
- Overvåg og log systemer for at spore brugeraktiviteter og identificere anomalier.
- Etablér klare sikkerhedspolitikker og procedurer, der lægger vægt på medarbejdernes ansvar og konsekvenserne af overtrædelser af protokoller.
- Adopter en sikkerhedsstrategi med nultillid (zero-trust), der validerer alle brugere og aktiviteter, uanset deres placering eller netværk.
7. Avancerede Vedholdende Trusler (APT)
APT'er er velkoordinerede og meget komplekse angreb udført af organiserede hackergrupper. Cyberkriminelle bruger forskellige taktikker - herunder social manipulation, implementering af malware og udnyttelse af sårbarheder - for at infiltrere målrettede netværk, undgå sikkerhedsforanstaltninger og opretholde en lav profil.
Det primære mål med APT-angreb er generelt fokuseret på datatyveri i stedet for at forårsage øjeblikkelig netværksforstyrrelse. APT'er kan vedvare i længere perioder, der spænder fra måneder til endda år, hvilket giver angriberne mulighed for at få adgang til værdifulde aktiver og eksfiltrere data ubemærket. Denne netværkssikkerhedstrussel retter primært mod højtstående enheder såsom store virksomheder og endda suveræne nationer.
Forsvar mod APT'er
- Implementer to-faktor-autentificering (2FA) og stærke adgangskoder.
- Opdater systemer regelmæssigt og overvåg netværksaktivitet.
- Kryptér følsom information, selv i skyen.
- Udfør regelmæssige systemrevisioner og luk sårbarheder.
- Brug netværkssegmentering og stærke adgangskontroller.
- Implementér robust beskyttelse af endepunkter.
- Uddan medarbejdere i at genkende og rapportere APT'er.
8. Netværkshacking
Netværkshacking involverer forskellige taktikker, som hackere bruger til at opnå uautoriseret adgang til netværksressourcer eller enheder. De retter typisk sig mod svagheder i operativsystemer eller applikationer. Metoder som knækning af adgangskoder, SQL-injektion og cross-site scripting (XSS) er eksempler på, hvordan hackere udnytter sikkerhedsfejl og får kontrol over systemer.
Forsvar mod netværkshacking
- Vejled brugerne i at oprette stærke og unikke adgangskoder til alle netværksenheder og konti.
- Aktivér to-faktor-autentificering (2FA) for ekstra sikkerhed.
- Opdater og rettelsespatch netværksenheder, operativsystemer og applikationer regelmæssigt for at rette fejl.
- Anvend etisk hacking som en metode til at bekæmpe ulovlige indtrængere.
9. SQL injection (SQLi)-angreb
SQLi-angreb retter sig specifikt mod databaser og gør det muligt at udtrække private oplysninger. Ved at injicere ondsindet SQL-kode får angribere ulovlig adgang til og kompromitterer private data.
Konsekvenserne af et vellykket SQLi-angreb kan være alvorlige og omfatte identitetstyveri, manipulation af data, komplet offentliggørelse af data, ødelæggelse af data og utilgængelighed af data, og i nogle tilfælde endda muligheden for at få fuld kontrol over database-servere.
Forsvar mod SQLi-angreb
- Implementer 2FA og stærke adgangskoder.
- Opdater systemer regelmæssigt og overvåg netværksaktivitet.
- Kryptér følsom information, selv i skyen.
- Gennemfør regelmæssige system- og netværksrevisioner og luk sårbarheder.
- Brug netværkssegmentering og stærke adgangskontroller.
- Implementér robust beskyttelse af endepunkter.
- Uddan medarbejdere i at genkende og rapportere APT'er.
10. Man-in-the-middle (MitM)-angreb
Et MitM-angreb er en type netværkstrussel, hvor en uautoriseret person aflytter og ændrer kommunikationen mellem to parter uden deres viden, ved at placere sig selv i det skjulte mellem afsenderen og modtageren.
Ved hjælp af teknikker som ARP-spoofing, DNS-spoofing eller Wi-Fi-aflytning har angriberen til hensigt at få adgang til følsomme data, manipulere kommunikationen eller udgive sig som parterne involveret.
Disse angreb retter sig primært mod brugere af finansielle applikationer, e-handelssider og platforme, der kræver login-legitimationer, med det formål at stjæle personlige oplysninger. Stjålne data kan derefter bruges til identitetstyveri, uautoriserede pengetransaktioner eller ulovlige ændringer af adgangskoder.
Forsvar mod MitM-angreb
- Brug sikre protokoller som HTTPS og VPN til at beskytte mod aflytning.
- Udnyt certifikater og digitale signaturer til at verificere identiteten af de kommunikerende parter.
- Opdater og rettelsespatch netværksenheder og software regelmæssigt for at rette kendte sårbarheder.
- Overvåg netværkstrafik for tegn på manipulation eller uautoriseret aflytning.
- Uddan brugerne om risiciene ved offentlige Wi-Fi-netværk og fremme brugen af sikre forbindelser til adgang til følsomme oplysninger.