Børns tunge afhængighed af skærmmedier har rejst alvorlige folkesundhedsproblemer, da det muligvis kan skade deres kognitive, sproglige og social-emotionelle vækst.
Vi vil i denne artikel forsøge at afdække noget at det nyeste forskning inden for virkningerne af skærmmedier på mange udviklingsområder og afdækker teknikker til styring og begrænsning af børns skærmbrug.
Vi går i dybden med de dybtgående virkninger af overdreven skærmbrug på børns kognitive, sproglige og social-emotionelle udvikling, samtidig med at den udforsker de afgørende strategier og ansvarsområder, som forældre og skoler kan påtage sig for effektivt at styre og mindske skærmbrugen hos unge.
Der kan være store konsekvenser for overdrevet skærmtid for børn
Skærmmedier har en bred vifte af kognitive konsekvenser, hvor både gavnlige og skadelige virkninger er blevet bemærket. Skærme kan forbedre uddannelse og læring; dog er for meget tid foran en skærm og at multitaske med andre medier blevet forbundet med dårligere eksekutiv funktion og akademisk præstation. Da skærmbrug reducerer mængden og kvaliteten af interaktioner mellem børn og deres omsorgspersoner, kan det også påvirke sprogudviklingen.
Kontekstuelle elementer som fælles skærmvisning og emneegnethed er afgørende for at afgøre, hvordan sprogudviklingen påvirkes. Derudover har overdreven skærmbrug skadelige virkninger på social og følelsesmæssig vækst, herunder en stigning i risikoen for fedme, søvnforstyrrelser og mentale sundhedstilstande som depression og angst. Det kan forhindre evnen til at tolke følelser, skubbe til aggressiv adfærd og skade ens psykiske helbred generelt.
Børn i dag er "digitale indfødte"
At fastsætte grænser, bruge forældrekontrol og demonstrere god skærmadfærd er alle teknikker, som forældre kan bruge til at styre børns skærmbrug. Vi kan reducere de mulige negative virkninger af overdreven skærmbrug og fremme børns sunde udvikling og trivsel ved at øge viden og opmuntre til alternative aktiviteter, der stimulerer udviklingen. Nye teknologier som mobile og interaktive skærmmedier er nu integreret i et ungt barns daglige liv.
Børn i dag er "digitale indfødte", da de er født ind i et konstant skiftende digitalt økosystem understøttet af mobile medier. Alderen, hvor børn engagerer sig med medier på regelmæssig basis, er faldet fra fire år i 1970 til fire måneder i dag. Elektroniske enheder har revolutioneret læring, kommunikation og informationsformidling, men nyere forskning indikerer, at brug af skærmmedier kan have alvorlige skadelige virkninger på børns sundhed på lang sigt, hvilket gør dette til en presserende folkesundhedsbekymring Det har øget sandsynligheden for, at børn bliver overvægtige, oplever adfærdsproblemer, søvnforstyrrelser, dårlig akademisk præstation, osv.
Virkninger på kognitiv udvikling
Brugen af skærmmedier kan have både gavnlige og skadelige virkninger på et barns kognitive resultater. Medieenheder med skærme har potentialet til at forbedre uddannelse og læring. For eksempel har forskning antydet, at elektroniske bøger og lære-at-læse-applikationer kan forbedre små børns tidlige læsefærdigheder og kreative tænkningskapaciteter. Dog har studier også vist de negative virkninger af skærmmediebrug på flere kognitive områder som eksekutive funktioner, sensorimotorisk udvikling og akademiske resultater. Mediemultitasking viste sig at have en negativ indvirkning på eksekutive funktioner hos teenagere, især på arbejdshukommelse, hæmning og evnen til at skifte mellem opgaver.
En undersøgelse fra Canada af Quebecs børns udvikling fandt en vedvarende forbindelse mellem tidlig eksponering for skærmmedier og kognitive evner, hvor hvert én-timers øget TV-eksponering ved to års alder svarer til en 7% lavere deltagerprocent i klasseundervisningen og en 6% lavere enhed i matematikfærdigheder i fjerde klasse. En spansk forskningsundersøgelse opdagede en negativ sammenhæng mellem brugen af skærmmedier og akademisk præstation, idet øget skærmtid var forbundet med lavere akademisk præstation.
Sprogudvikling har fået størstedelen af fokus i studier om skærmbrug og kognitiv udvikling hos små børn, mens andre kognitive udviklingsområder inklusive eksekutive færdigheder har modtaget mindre opmærksomhed. Der er derfor betydelige, om end indirekte, virkninger af skærmmediebrug på kognitiv udvikling hos børn.
Sprogudvikling
De tidlige barneår er afgørende for at tilegne sig sprogfærdigheder, og børn udvikler forskellige aspekter af sprog, herunder ordforråd og fonologi. Disse færdigheder erhverves gennem interaktioner med voksne. Talrige studier har fremhævet betydningen af menneskelig interaktion, især frekvensen og kvaliteten af udvekslinger mellem voksne og børn, for udviklingen af sprogfærdigheder. Dog er der en voksende bekymring for, at skærmbrug mindsker mængden og kvaliteten af interaktioner mellem børn og deres forældre, hvilket resulterer i færre chancer for barnet til at øve og udvikle sine sprogfærdigheder.
Forholdet mellem skærmbrug og tale- og sprogudvikling er komplekst, og der er flere faktorer, der bør tages i betragtning. Virkningen af skærmvisning er primært påvirket af kontekstuelle faktorer snarere end den rene tidsmæssige brug. Konteksten omfatter flere aspekter, såsom den adfærd, der udvises af voksne omsorgspersoner under skærmtid, egnetheden af indholdet for barnets alder, og graden af interaktivitet leveret af skærmen.
At øge mængden af skærmbrug i en tidlig alder har negative virkninger på sprogudviklingen. Dog har starten af skærmbrug i en senere alder visse potentielle fordele. Egenskaberne ved videoer, deres indhold og fælles visning spiller også en rolle i at påvirke sprogudviklingen. Dog har andre studier rapporteret om negative virkninger på tale, sprog, motoriske færdigheder, kognitiv udvikling og social udvikling.
Voksne bør være opmærksomme på virkningerne af baggrundsfjernsyn, når børn er til stede
Studier har vist, at øget eksponering for baggrundsfjernsyn kan have skadelige virkninger på børns sprogbrug, eksekutive funktioner og kognition hos børn under fem år. Overdreven fjernsynskiggeri kan også potentielt påvirke sprogudvikling og læsefærdigheder i en tidlig alder.
Nogle få studier viser en positiv sammenhæng mellem børns skærmbrug, når det ses sammen med en forælder, og deres udtryksfulde leksikale, fonologiske og generelle sprogfærdigheder. Studier har indikeret, at sammenlignet med børn, der ser skærme i mindre end 1 time om dagen, er dem der engagerer sig i to eller flere timer om dagen, eller tre eller flere timer om dagen, mere tilbøjelige til at opleve adfærdsproblemer og have ringere ordforrådsindlæring. Disse fund antyder vigtigheden af at overvåge og regulere skærmbrug for små børn for at mindske potentielle skadelige virkninger på deres udvikling og adfærd.
Selvom det er sandt, at skærme er blevet almindelige i hjem og i stigende grad er blevet integreret i skolesystemer, er det afgørende at oplyse omsorgspersoner for børn under tre år om de potentielle risici ved langvarig skærmudsættelse i upassende sammenhænge.
De nuværende fund tyder på, at fremtidig forskning bør undersøge hele familiens skærmbrugsmønstre og udforske den kumulative indvirkning af både børns og forældres samlede skærmbrug på sprogfærdigheder, med specifik fokus på leksikalske færdigheder. Ud over at give vejledning er det afgørende at tilbyde familier alternative muligheder for mediebrug, der fremmer positiv udvikling, såsom forældre-barn leg. Disse alternativer bør gøres tilgængelige i børnelægepraksis og tidlige barndomscentre for at støtte familier i at skabe berigende og interaktive oplevelser med deres børn.
Social-emotionel udvikling
I de seneste år er begrebet skærmbrug blevet mere komplekst, da der er en bred vifte af elektroniske enheder tilgængelige globalt. Teknologiens fremskridt i de seneste år har ført til øget brug af skærmteknologi blandt unge, samtidig med et fald i deres engagement med naturen, hvilket påvirker deres mentale sundhed og generelle trivsel.
Forskning har vist negative sammenhænge mellem skærmbrug, især tv-kiggeri, og udviklingen af fysiske og kognitive evner. Desuden er skærmbrug blevet knyttet til fedme, søvnproblemer, depression og angst. De specifikke fysiologiske mekanismer bag de skadelige sundhedseffekter ved skærmbrug, samt de relative bidrag fra forskellige typer skærme og medieindhold til disse effekter, er stadig ikke fuldt forstået. Dog indikerer studier på meget små børn, at brug af skærme er en uafhængig risikofaktor for nedsat psykisk velvære.
Et studie viser, at øget tv-eksponering mellem seks og 18 måneder var forbundet med emotionel reaktivitet, aggression og eksternaliserende adfærd. Få studier indikerer, at højere skærmbrug i en alder af fire år er forbundet med lavere niveauer af følelsesmæssig forståelse i en alder af seks år. Det afslører også, at at have et fjernsyn på et barns værelse i en alder af seks år forudsiger lavere niveauer af følelsesmæssig forståelse ved otte år. Spil var forbundet med lavere niveauer af følelsesmæssig forståelse hos drenge, men ikke hos piger. Dette antyder, at forskellige typer skærmaktiviteter kan have forskellige virkninger på børns følelsesmæssige udvikling baseret på deres køn.
Brug af computer og videospil, men ikke tv-kiggeri, blev vist at være forbundet med mere alvorlige depressive symptomer, når man ser på virkningerne af forskellige typer skærme. Især er videospil korreleret med graden af angst.
Disse fund stemmer overens med andre undersøgelser, der viser en kumulativ indvirkning af høj skærmbrug på symptomer, hvor mere udtalte virkninger opstår i starten af adolescensen og derefte. Skærmbrugsinduceret dårlig søvn, natbrug af digitale enheder og afhængighed af mobiltelefoner er blevet forbundet med depressive symptomer. Søvnproblemer, overdreven skærmbrug og eksponering for indhold, der er voldeligt og hurtigt, udløser dopamin og belønningsbaner i hjernen, som alle er blevet forbundet med adfærdsforstyrrelse med opmærksomhedsunderskud/hyperaktivitetsforstyrrelse (ADHD)-relateret adfærd. Tidlig og vedvarende eksponering for voldeligt indhold øger chancerne for at deltage i asocial adfærd.
Psykoneurologiske virkninger af afhængig skærmbrug inkluderer en reduktion i sociale mestringsevner og udviklingen af cravings, der minder om afhængighed af stoffer. Strukturelle ændringer i hjernen i forhold til kognitiv kontrol og følelsesmæssig regulering er blevet observeret hos individer med afhængig adfærd i forhold til digitalt medie.
Det er værd at bemærke, at skærme også kan have positive uddannelsesmæssige og informationsmæssige fordele
For eksempel bruger mange skoler effektivt blogs som uddannelsesmæssige redskaber til at forbedre skriftlig engelsk, og internettet giver adgang til sundhedsressourcer, herunder information om seksuelt overførte infektioner og mental sundhed. Fra omkring toårsalderen kan højtkvalitets tv-programmer, der er designet til specifikke uddannelsesmæssige formål, fungere som en ekstra måde at styrke sprog og læsefærdigheder tidligt hos børn. Sådanne programmer kan også støtte kognitiv udvikling, fremme positive raciale holdninger og opfordre til fantasifuld leg. Højtkvalitets indhold kan forbedre sociale og sproglige færdigheder for alle børn fra to års alderen og opefter, især for dem der lever i fattigdom eller står over for andre udfordringer.
Smartphones tilstedeværelse udvisker grænserne mellem arbejde og privatliv, gør timingen uforudsigelig og kræver ofte følelsesmæssig investering for at svare på dem. Disse fund understreger de potentielle negative konsekvenser af overdreven skærmeksponering i tidlig barndom, især når skærme er til stede i et barns personlige rum, som deres soveværelse. Denne undersøgelse understreger betydningen af ​​face-to-face interaktion, især med primære omsorgspersoner, for at fremme udviklingen af social-emotionel kompetence hos små børn. Yderligere forskning er nødvendig for at undersøge mekanismerne bag forbindelsen mellem skærmbrug og udviklingsmæssige sårbarheder.
Strategier for at kontrollere og mindske skærmbrug hos børn
Stærke beviser viser, at forældres oplysning og andre enkle handlinger kan sænke børns skærmbrug betydeligt. Tidlige overdrevne skærmvaner synes at følge med tiden og har en tendens til at samle sig med andre skadelige livsstilsadfærd såsom en dårlig kost og mangel på søvn.
Mængden af tid brugt på tv-kiggeri og andre former for skærmbrug blandt teenagere falder kun, når interventionen inkluderer specifikke elementer eller aktiviteter rettet mod at reducere det. Mulige tilføjelser til interventioner inkluderer brug af en elektronisk overvågningsenhed til at begrænse skærmbrug (som giver brugerne mulighed for at sætte tidsbegrænsninger for tv, dvd, computer eller videospil), TV-slukningsudfordringen (en kampagne for at slukke for tv'et i et bestemt antal dage), den betingede brug af skærme i forhold til fysisk aktivitet eller uddannelse gennem masse- eller småmedier (såsom nyhedsbreve, brochurer eller billboards).
Rådgivning om børns skærmbrug skal være en prioritet for alle børnelæger og familiepraktiserende læger, og de skal være godt uddannede om forskningen og kunne oplyse og hjælpe forældre og familier med at udvikle realistiske planer om skærmbrug. Kliniske værktøjer og pædagogiske ressourcer til at hjælpe forældre med at overvåge og styre deres børns skærmbrug skal være let tilgængelige i børnelægepraksis og tidlige barndomscentre. Sundhedsfagfolk bør også rådgive forældre om at opretholde rutinemæssige spisetidspunkter, opfordre fysisk aktivitet og begrænse brugen af elektroniske enheder.
Fremme sociale interaktioner og fysisk aktivitet
For at sikre vellykkede skærmstyringsstrategier for børn bør indsatser inkludere rådgivning til forældre om at opmuntre fysisk aktivitet, begrænse skærmbrug til under to timer om dagen og undgå at placere skærme i et barns soveværelse. Forældre bør hjælpe med at fremme sociale interaktioner og fysisk aktivitet og undgå overdreven brug af mobiltelefoner, især i familieinteraktioner og under måltider. Selvom skærme ikke kan erstatte disse interaktioner, er det afgørende at anerkende, at de kan bidrage positivt til læring og forberedelse til skole. Undervisning om sundhedsfremmende skærmvaner kan hjælpe børn med at forstå, hvordan man bedst bruger teknologi og undgår de negative virkninger af overdreven skærmbrug.
Det er nødvendigt at etablere retningslinjer og standarder for brug af skærmmedier i skoler og hjem, såsom at sætte grænser for skærmbrug og give vejledning om indholdets egnethed for børn. Forældre og fagfolk i tidlige barndomscentre og skoler skal samarbejde om at udvikle retningslinjer, der giver vejledning om brugen af skærmmedier i børns uddannelsesmæssige miljøer. Børn og unge bør opfordres til at deltage i skærmløse aktiviteter, der stimulerer kreativitet og kognitiv udvikling, såsom læsning, skrivning, tegning, musik og teater. Det er nødvendigt at etablere rammer, der kan beskytte børn mod uønsket indhold og fremme sikre onlineoplevelser. At udvikle og implementere politikker og programmer, der understøtter forældres engagement i at styre deres børns skærmbrug, bør også prioriteres.
Konklusion
Overdreven skærmbrug blandt børn har potentialet til at påvirke deres kognitive, sproglige og social-emotionelle udvikling på en række måder. De konkrete virkninger er afhængige af mange faktorer, herunder indholdets art, tidsmæssig brug og samspil med voksne eller jævnaldrende.
Det er vigtigt for forældre, lærere og sundhedspersonale at forstå disse komplekse sammenhænge og vedtage strategier, der balancerer fordelene ved teknologi med den nødvendige virkelige verden, interaktion og aktivitet, der er afgørende for sunde børns udvikling.
Hvis du selv vil dykke dybere ned i hver enkelt undersøgelse der er taget udgangspunkt i; så finder du links til både forfattere, undersøgelser, samt en kildefortegnelse her via dette link: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC10353947/