Ifølge Information Commissioner's Office (ICO), som er det engelske svar på Datatilsynet i Danmark, kan virksomheder i fremtiden bruge hjerneovervågningsteknologi til at observere og potentielt ansætte arbejdere. ICO understreger dog den reelle risiko for diskrimination, hvis "neurotech" ikke udvikles og udnyttes korrekt.
ICO's rapport med titlen "Tech Futures: Neurotechnology" dykker ned i området for "neurodata", som refererer til data, der stammer fra hjernen og nervesystemet. Blandt forskellige hypotetiske fremtidige anvendelser af neuroteknologi, der er udforsket i rapporten, skiller arbejdspladsovervågning sig ud.
Denne udvikling kommer, mens virksomheder som Neuralink, ledet af Elon Musk, udforsker nye metoder til at etablere forbindelser mellem computere og menneskelige hjerner. Stephen Almond fra ICO oplyste til BBC News, at indikatorerne peger på hurtig vækst i investeringer og patentudvikling på dette område.
“Algoritmer bliver stadigt bedre til at måle hjerneaktivitet og omsætte det til hvad, vi føler, ser, forestiller os eller tænker” Nita Farahany, Duke Universitets professor og fremtidsforsker
Neurotech er allerede ansat i sundhedssektoren, hvor strenge regler er på plads, som fremhævet af ICO. Især elektroniske implantater i hjernen har gjort det muligt for personer som Gert-Jan Oskam, der blev lammet i en cykelulykke for 12 år siden, at genvinde evnen til at gå. Desuden er den kommercielle interesse for denne teknologi stigende.
Neuralink har fået tilladelse til menneskelige forsøg med sin implanterbare hjerne-computer-grænseflade og er angiveligt vurderet til 5 milliarder dollars (4 milliarder pund). Der er dog stadig lang vej igen, før det bliver et kommercielt produkt.
Kunstig intelligens (AI) baner også vejen for nye muligheder, med igangværende forskningsprojekter, der udelukkende kan tyde sætninger og ord fra hjernescanninger. Denne fremgang kan i sidste ende hjælpe personer med locked-in syndrom, som er ved bevidsthed, men ude af stand til at bevæge sig eller tale.
Ikke desto mindre fokuserer ICO-rapporten primært på potentielle teknologier, der kan dukke op i fremtiden, ved at bruge dem som hypotetiske eksempler til at udforske problemerne forbundet med neurodata. ICO foreslår, at i løbet af fire til fem år, efterhånden som medarbejdersporing bliver mere udbredt, kan neuroteknologi almindeligvis blive implementeret på arbejdspladser med henblik på sikkerhed, produktivitet og rekruttering.
I højrisikomiljøer kan hjelme eller sikkerhedsudstyr måle medarbejdernes opmærksomhed og fokus. Arbejdsgivere kan også bruge neuroteknologi til at evaluere individers reaktioner på stress på arbejdspladsen, forklarede Mr. Almond. Ser man længere frem, kunne bærbare hjerneovervågningsenheder bruges i undervisningen til at måle elevernes koncentrations- og stressniveau.
De åbenlyse dystopiske risici
Under den elitære Davos-konference diskuterede en fremtidsforsker entusiastisk begrebet “”brain transparency” eller hjerne gennemsigtighed/overblik, mens hun nedtonede de ellers åbenlyse dystopiske risici forbundet med det.
"Det ville ikke længere være nok at se ud som om du arbejder hårdt, da dine egne hjernebølger kunne afsløre, om du slapper for meget af" Nita Farahany, Duke Universitets professor og fremtidsforsker
Farahany præsenterer en vision om en ikke alt for fjern fremtid, hvor hver kontormedarbejder kunne bære en kompakt enhed, der konstant fanger deres hjerneaktivitet. Denne enhed ville generere en altomfattende log eller rapport af medarbejderens tanker, fokus og energi, som arbejdsgivere kunne undersøge, når det passer dem.
Farahany udviser, overraskende nok dog større entusiasme for de potentielle fordele ved denne teknologi i virksomhedsmiljøer. Under sin præsentation fremhæver hun endda et slide, der indikerer, at ni ud af 10 medarbejdere erkender dagligt tidsspild på arbejdet. Baseret på disse data mener hun, at arbejdsgivere kan have en "god grund" til at overvåge deres medarbejdere nøje.
Neuromarketing
I et noget langt ude scenarie forestiller rapporten sig en fremtid, hvor neuroteknologi-aktiverede hovedtelefoner samler data til målrettet annoncering. Noget der i øjeblikket heldigvis kun ses i forskningsstadiet, er et nyt begreb der hedder "neuromarketing”, som på nuværende tidpunkt kun bruges i begrænsede, kontrollerede forskningsmiljøer, der vurderer forbrugernes hjerneaktivitetsreaktioner på produkter, der bruger medicinsk udstyr, er dets effektivitet genstand for betydelig debat. ICO foreslår, at "ikke-invasive enheder, der er i stand til at læse svar" i fremtiden, kunne bruges derhjemme for at skræddersy forbrugernes præferencer.
Neuroteknologi indenfor gaming
Spil- og underholdningsindustrien forventes også at se vækst på dette område, da nogle spil og droner allerede styres af enheder, der måler hjerneaktivitet. Et godt eksempel på hvor fremtiden kan bære hen, hvis ikke der lovgives på dette område i tide er filmen fra 2018 "Ready Player One" Der viser en befolkning der bruger langt størstedelen af deres tid i virtual reality (VR) hooket op til et spil der via neuroteknologi er svært at adskille fra virkeligheden.
Ready Player One (2018)
Britiske myndigheder bekymret
ICO udtrykker bekymringer vedrørende om potentielle farer forbundet med denne teknologi, hvis den ikke er omhyggeligt udviklet. Mr. Almond fremhæver, at selve teknologien kan være partisk, hvilket giver unøjagtige resultater, når man analyserer visse grupper. Desuden er der en risiko for, at arbejdsgivere kan bruge det til at diskriminere personer med neurodivergerende egenskaber. Neurotech kunne endda afsløre forhold, som individer selv var uvidende om.
Spørgsmålet om samtykke udgør også en udfordring. Rapporten fastslår, at neurodata genereres ubevidst, og individer har ingen direkte kontrol over de specifikke oplysninger, der afsløres. Mr. Almond stiller spørgsmålstegn ved, om enkeltpersoner virkelig kan give informeret samtykke på forhånd til behandling af personlige data, når de er uvidende om, hvad teknologien kan afsløre om dem. Når de først er frigivet, bliver personlige data relativt vanskelige at kontrollere.
ICO sigter mod at færdiggøre ny vejledning om lovgivning indenfor neurodata inden 2025.
EU’s tilgang til neuroteknologi
I henhold til GDPR er arbejdsgivere forpligtet til at håndtere personlige data, herunder neurodata, på en lovlig, retfærdig og gennemsigtig måde. De skal indhente udtrykkeligt samtykke fra medarbejdere, før de behandler følsomme personoplysninger, såsom sundhedsrelaterede oplysninger eller data, der stammer fra neuroteknologi. Derudover skal arbejdsgivere sikre, at passende sikkerhedsforanstaltninger er på plads for at beskytte de personlige data, de håndterer.
Derudover har EU institutioner såsom European Data Protection Board (EDPB) og nationale databeskyttelsesmyndigheder i medlemslandene, der arbejder sammen for at sikre ensartet anvendelse og håndhævelse af databeskyttelseslovgivningen. Disse myndigheder yder vejledning, overvåger overholdelse, undersøger klager og pålægger sanktioner for manglende overholdelse.
Selvom den specifikke regulering af neuroteknologi måske ikke er på plads, spiller den eksisterende databeskyttelsesramme i EU, herunder GDPR, en afgørende rolle i forhold til at håndtere de potentielle risici og beskytte individers rettigheder, når det kommer til brugen af neuroteknologi.
Så den korte version er at EU’s regler indenfor GDPR vil dække neuroteknologi, men på nuværende tidspunkt er der ikke taget specifikke skridt indenfor præcist neuroteknologi, så vi må holde øje med udviklingen indenfor de næste par år.
Har Danmark fokus på neuroteknologi?
Danske myndigheder har eftersigende fokus på neuroteknologi, men i skrivende stund har vi her hos DKITS ikke fundet nogle egentlige retningslinjer eller specifikke fokus områder, hverken hos Datatilsynet og ej heller hos Digitalstyrelsen, hvilket er forholdvist bekymrende, eftersom vores nabolande tilsyneladene er opmærksomme på de trusler og udfordringer denne nye teknologi kan føre med sig.
Datatilsynet er den danske myndighed, der har til opgave at sikre beskyttelse af persondata og overvåge, hvordan persondata håndteres i forskellige sammenhænge. De har kompetence til at håndhæve databeskyttelseslovgivningen og yde rådgivning om databeskyttelse, så der burde etableres en række regler og retningslinjer for anvendelsen af teknologier relateret til neurodata og persondata generelt.
Der er også et samarbejde mellem Datatilsynet og andre myndigheder, såsom Sundhedsstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og digitalstyrelsen, som kan sikre en helhedsorienteret tilgang til regulering af neuroteknologi og relaterede områder. Dette samarbejde kan bidrage til at adressere potentielle risici ved anvendelsen af neuroteknologi og sikre, at den anvendes i overensstemmelse med gældende love og regler.
Generelt set, lader det til at danske myndigheder opmærksomme på udviklingen inden for neuroteknologi. Vi mangler dog nogle proaktive og konkrete skridt for at sikre, at teknologien anvendes på en ansvarlig og lovmæssig måde, der beskytter individets rettigheder og privatliv.