Zero-trust og kvantekryptering er to separate, men komplementære begreber inden for cybersikkerhed. Lad os nedbryde deres roller og hvordan de forholder sig til hinanden.
1. Nul-tillidsmodel
Zero-trust sikkerhedsmodellen er en cybersikkerhedstilgang, der understreger princippet om "aldrig stol på, altid verificere." I en traditionel sikkerhedsmodel, når en bruger eller et system får adgang til et netværk, tildeles de ofte brede adgangsrettigheder. I modsætning hertil antager nul-tillidsmodellen, at ingen enhed, hverken intern eller ekstern, skal have tillid til som standard.
Nøgletræk ved nul-tillidsmodellen omfatter:
Kontinuerlig godkendelse: Brugere og systemer autentificeres og autoriseres løbende, selv efter at de har fået første adgang.
Mindst privilegeret adgang: Brugere og systemer får kun det minimumsniveau af adgang, der kræves for at udføre deres funktioner.
Mikro-segmentering: Netværket er opdelt i mindre segmenter, og hvert segment behandles som sin egen betroede zone. Trafikken mellem segmenterne inspiceres og kontrolleres.
Streng adgangskontrol: Adgang er baseret på en kombination af brugeridentitet, enhedsstatus, placering og andre kontekstuelle faktorer.
2. Kvantekryptering:
Kvantekryptering er en form for sikker kommunikation, der bruger principper for kvantemekanik til at kryptere og dekryptere meddelelser. I modsætning til klassisk kryptering, som er afhængig af matematiske algoritmer, der potentielt kan brydes af kraftige nok computere, udnytter kvantekryptering kvantepartiklernes grundlæggende egenskaber til at sikre information.
Nøglefunktioner ved kvantekryptering inkluderer:
Quantum Key Distribution (QKD): QKD er en metode til sikker fordeling af kryptografiske nøgler mellem to parter ved at bruge kvantepartiklernes egenskaber. Det sikrer, at ethvert forsøg på at opsnappe nøglen vil forstyrre kvantetilstanden og advare de kommunikerende parter.
Ubetinget sikkerhed: Kvantekryptering tilbyder et sikkerhedsniveau, der er teoretisk ubrydeligt, baseret på fysikkens love. Det giver perfekt hemmeligholdelse, hvis det implementeres korrekt.
Fremtidssikring: Kvantekryptering betragtes som "kvantesikker", fordi den ikke er modtagelig for angreb fra kvantecomputere. Dette er vigtigt, da kvantecomputere har potentialet til at bryde mange klassiske krypteringsalgoritmer.
3. Rolle af Zero-Trust i kvantekryptering:
Forbedret sikkerhedsstilling: Implementering af en nul-tillidsmodel sammen med kvantekryptering forbedrer sikkerhedsstillingen yderligere. Selvom kvantekryptering giver et teoretisk ubrydeligt middel til sikker kommunikation, skal det bredere netværk og systemer også sikres for at forhindre andre former for angreb.
Omfattende sikkerhedsstrategi: En nul-tillid tilgang sikrer, at alle aspekter af netværket, inklusive adgangskontrol, brugergodkendelse og enhedens troværdighed, er grundigt undersøgt og sikret. Dette supplerer den høje sikkerhed, som kvantekryptering giver.
Protection Beyond Encryption: Zero-trust udvider sikkerhedsfokuset ud over kun kryptering. Den ser på alle aspekter af kommunikation, herunder brugeradfærd, applikationsadfærd og netværkstrafikmønstre.
Tilpasning til nye trusler: Mens kvantekryptering beskytter mod kvanteberegningstrusler, forbereder en nul-tillidsmodel organisationer til at tilpasse sig andre nye cybersikkerhedstrusler.
Nul-tillid og kvantekryptering sammen for at give en omfattende og robust sikkerhedsposition. Kvantekryptering giver et ubrydeligt middel til sikker kommunikation, mens nul-tillid sikrer, at det bredere netværk og systemer er sikret mod en lang række trusler.