April 2023, Afrika er ramt af et de mest alvorlige hackerangreb nogensinde.
Hackerangrebet “Daggerfly” har forårsaget katastrofale effekter på adskillige organisationer verden over, hvor afrikanske telekommunikationsudbydere er hovedmålene.
Cybersikkerhedseksperter opdagede angrebet i begyndelsen af april 2023 og beskrev det som et af de mest sofistikerede og farlige angreb i nyere tid, som har forårsaget betydelig skade både økonomisk, men også på kritisk digital og teknologisk infrastruktur.
Kampagnens gerningsmænd brugte forskellige strategier og metoder, såsom social engineering, phishing og udnyttelse af zero-day sårbarheder, til at stjæle følsom information og iværksætte andre angreb. Angriberne brugte en Remote Access Trojan (RAT) til at få fjernadgang til de kompromitterede systemer, og de brugte flere typer malware og værktøjer såsom keyloggere, bagdøre og adgangskodetyvere.
De virksomheder der er blevet angrebet, besidder meget følsomme oplysninger og er afgørende ud fra et strategisk synspunkt. De IT-kriminelles meget indviklede angrebsstrategi har gjort et forsvar på angrebet yderst vanskeligt.
Mange firmaer har implementeret forbedrede cybersikkerhedsforanstaltninger, men den malware, der blev brugt i angrebet, har vist sig at være svær at finde og eliminere. I juli 2017 oplevede den sydafrikanske telekommunikationsudbyder Telkom et betydeligt DDoS-angreb (distributed denial of service), et af de værste cyberangreb, der ramte Afrikas telekommunikationssektor.
Telkoms hjemmeside, kundeportal og e-mail-systemer blev alvorligt forstyrret af angrebet, som varede i flere timer. Hackerne brugte et botnet bestående af inficerede Internet of Things (IoT) enheder til at bombardere Telkoms servere med trafik, hvilket fik netværket til at gå ned. Telkom led betydelige økonomiske tab, omdømmeskader og mistede kundernes tillid. Det tekniske team hos Telkom tog adskillige foranstaltninger for at mindske virkningerne af angrebet og genoprette dets tjenester, såsom at lokalisere angrebets oprindelse og hurtigt omdirigere trafik, sortliste IP-adresserne på de botnet-enheder, der genererer ulovlig trafik, implementere mere båndbredde og servere, og koordinerer med andre organisationer som South African National Cybersecurity Hub for at begrænse angrebet.
Virksomheden gennemførte også en omhyggelig undersøgelse for at identificere de svagheder, som angriberne havde udnyttet, og satte forholdsregler for at forhindre lignende angreb i fremtiden.
I takt med at brugen af teknologi og digitale enheder fortsætter med at vokse i hele Afrika, er risikoen for cyberangreb også stigende. Mens nogle lande i Afrika har taget skridt til at etablere deres egne cybersikkerhedsagenturer og -protokoller, kan kontinentet som helhed drage fordel af et forenet responsteam til at håndtere fremtidige hackerangreb.
Et forenet reponsteam kunne samle ekspertise og ressourcer fra forskellige lande for at bekæmpe cyberangreb mere effektivt. Det kunne også hjælpe med at standardisere cybersikkerhedsprotokoller på tværs af regionen og forbedre deling af information og bedste praksis.
Men at skabe et sådant hold ville kræve en betydelig investering af ressourcer og politisk vilje. Der skulle være et klart mandat og en klar struktur for holdet samt en forpligtelse fra de deltagende lande til at bidrage med deres egne ressourcer og ekspertise.
Derudover ville det være vigtigt at sikre, at ethvert forenet reaktionshold respekterer individuelle landes suverænitet og ikke blander sig i deres indenrigsanliggender. Der kan også være udfordringer med hensyn til at koordinere reaktioner på tværs af forskellige sprog, kulturer og juridiske rammer.
I sidste ende afhænger det af landes vilje til at arbejde sammen for at håndtere denne trussel. Det kan være værd at undersøge de potentielle fordele og udfordringer ved et sådant team og overveje, om andre modeller, såsom regionale cybersikkerhedspartnerskaber eller samarbejder, også kunne være effektive til at løse dette problem.