Brugere på sociale medier som Facebook har i dag opnået en lille, men betydningsfuld sejr i kampen om privatliv på nettet.
EU-domstolen, den højeste retsinstans i EU, har besluttet, at en national konkurrencemyndighed gerne må kontrollere, om databehandlingen på sociale medier overholder EU's databeskyttelsesforordning. Dette forudsætter dog, at konkurrencemyndigheden samarbejder tæt med en datatilsynsmyndighed.
"En afgørelse som denne kan føre til, at Meta - selskabet bag Facebook - får mindre data om deres brugere, og det er et skridt i retning af øget privatliv" Pernille Tranberg, Dataetisk rådgiver
For at forstå sagen skal vi vende tilbage til Tyskland i 2019. Her blev Meta pålagt en forhindring i at kombinere deres egne indsamlede brugerdata med data hentet fra andre steder på internettet, medmindre brugerne havde givet eksplicit samtykke.
Afgørelsen blev truffet af Tysklands konkurrencemyndighed, men Meta var uenig i, at denne type myndighed havde bemyndigelse til at træffe en sådan beslutning. Derfor blev sagen henvist til EU-domstolen. Nu skal den så tilbage til Tyskland, hvor Metas skæbne i landet skal afgøres.
"Denne konkrete sag har Tyskland samarbejdet med EU-kommissionen om, fordi den er så principiel. Så sandsynligheden for, at den også vil få bredere rækkevidde i EU, er temmelig stor" Pernille Tranberg, Dataetisk rådgiver
I dommen stiller EU-domstolen spørgsmålstegn ved, om Meta har en gyldig grund - et behandlingsgrundlag - til at indsamle og dele oplysninger om deres brugere i så stort omfang som i dag. Det kan nemlig være i strid med databeskyttelsesforordningen. Nu skal tech-virksomheden bevise dette i den tyske sag.
Det kan dog blive en udfordring for Meta, vurderer Tanja Kammersgaard Christensen, adjunkt ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet. "Ifølge EU-domstolen er der tale om en særlig omfattende behandling af personoplysninger, der kan få brugerne af Meta til at føle, at deres privatliv bliver overvåget konstant," siger hun.
Hun tilføjer, at det måske vil blive svært for Meta at argumentere for, at deres interesse i at sammenstille brugernes data, herunder til brug for målrettet markedsføring, vejer tungere end brugernes ret til respekt for privatliv.
På længere sigt kan Facebook komme til at se anderledes ud, end vi kender det i dag, hvis Meta taber sagen i Tyskland og skal ændre vilkårene for de tyske brugere. EU-dommen betyder nemlig, at det samme vil ske for brugere i andre EU-lande, inklusive Danmark.
Selvom der kommer ny lovgivning, tager det ofte lang tid, før det fører til reelle ændringer, påpeger Pernille Tranberg. Hun mener, at Meta er dygtige til at trække tiden ud og bevidst gør det.
Siden GDPR trådte i kraft i 2016 (gældende fra 2018), har EU-politikerne indført mere regulering af tech-giganterne, herunder Digital Services Act, som blandt andet kræver ændringer i tech-giganternes algoritmer for at undgå bevidst prioritering af indhold, der skader brugernes helbred.
Men selvom EU konstant arbejder på at regulere tech-giganterne, påpeger Pernille Tranberg, at forbrugerne også har et ansvar for at beskytte deres data og privatliv. Hun spørger, hvorfor vi alle skal bruge Facebook Messenger eller WhatsApp, når der findes andre alternativer, der ikke misbruger vores data.