top of page

Privatliv: Pas på, gratis VPN koster mere end du tror

Opdateret: 30. jan. 2023

Gratis VPN udbydere er nødt til at generere indkomst fra deres brugere på en eller anden måde, ellers ville de ikke havde penge til at betale medarbejdere, underleverandører og så videre. Måske er de ikke så billige som du tror.

I stedet for at levere en god service og opkræve et mindre gebyr for ulejligheden, bruger de i stedet kunderne som betaling. Et koncept vi kender alt for godt fra Facebook, men som desværre også har inspireret mange andre i IT branchen. Gratis VPN’ernes metoder er nogen gange irriterende, uærlige og under tiden skjult for brugerne. Desværre er nogen af metoderne også ulovlige og farlige. Før du tilmelder dig en gratis VPN, bør du være opmærksom på de mange risikoer der er ved at deltage i disse usikre netværk.

1. De sætter din sikkerhed over styr

Et af de primære formål med en VPN er, at beskytte brugeren mod hackere og datalæk. I den forbindelse er det endnu mere alarmerende, at så mange gratis VPN'er indeholder malware der kan sætte din sikkerhed over styr. Desværre har det vist sig, at være et meget udbredt problem. En undersøgelse fortaget af en række universiteter af 283 VPN udbydere afslørede, at en stor andel af gratis udbydere indeholder malware, herunder; Betternet, SuperVPN og CrossVPN.


Det meste malware på de gratis VPN servere er relateret til reklame hvilket giver mening, men adware er også riskware og der er ingen der ved præcist hvad dataene bruges til. Mange gratis VPN'er er afhængige af reklame, for at generere indtægter. Dette er grunden til at en gratis VPN udbyder, der begrænser dine data, højst sandsynligt er en smule mere sikker.


Hvor en VPN udbydere, der tilbyder en fuldstændig gratis service, med sikkerhed er i gang med at logge din aktivitet. Mange premium VPN udbydere tilbyder indbyggede adblockers, malware-beskyttelse og ubegrænset båndbredde.

2. Begrænsning af den mængde data, du kan bruge

Som nævnt ovenfor begrænser nogle af de mest populære gratis VPN udbydere mængden af ​​data du kan bruge. Det gør de selvfølgeligt for at lokke dig, til at opgradere til en betalt plan. Et godt eksempel på denne praksis er Tunnelbear, der begrænser månedlige data til 500 megabytes.

3. Sporing af din online aktivitet

Dette er måske den værste overtrædelse, som ses ved nogle gratis VPN udbydere, og foruroligende nok er det den mest almindelige. Hovedformålet med en VPN er, at beskytte dit privatliv mens du surfer på internettet. Det er derfor overraskende ironisk, at den samme undersøgelse fandt, at 72% af gratis VPN'er integrerer tredjeparts trackere i deres software.


Kun 28% af gratis VPN'er viste sig at have nul tredjeparts trackere. I stedet for at give dig privatliv, gør VPN'erne det modsatte ved at indsamle dine oplysninger, og sælge dem til den højeste byder.


Imens nogle gratis VPN'er skjuler det faktum, at de sælger dine data, indrømmer andre det i deres privatlivspolitikker. Psiphons privatlivspolitik skriver eksplicit, at de sporer din aktivitet og giver annoncører adgang til data:

“We sometimes use advertisements to support our service, which may use technology such as cookies and web beacons. Our advertising partners use of cookies enable them and their partners to serve ads based on your usage data.”

4. De kan ikke fjerne blokering af Netflix

I øjeblikket er der ingen gratis VPN, der pålideligt vil fjerne blokering af Netflix og andre streaming tjenester. Netflix bruger sammen med alle større streaming-sider nogle af de stærkeste ”geoblock” protokoller i verden. Selv premium VPN'er har ofte svært ved at bryde igennem disse protokoller.


ProtonVPN kan fjerne blokering af Netflix ved hjælp af særlige servere med modsvarende protokoller. Hotspot Shield og Windscribe tilbyder også effektiv Netflix-adgang, men kun til brugere med betalte abonnementer. Omgåelse af Netflix-geoblocks kræver en enorm mængde ressourcer og dedikation, som VPN-udbydere ikke har mulighed for at give væk gratis.

5. Nogle VPN udbydere sælger din båndbredde til kriminelle!

VPN udbyderen Hola, som desværre er ganske populær i Danmark, har fundet en helt anden og lang mere tvivlsom model for kapitalisering på gratis VPN-tjenester. Hola har i samarbejde med deres partner-brand illuminati.io bygget et kæmpe netværk af over 35 millioner access-points, verden over. Hvoraf mange af disse access-points er private computere, tilsluttet Hola VPN. De lader med andre ord betalende kunder hos illuminati bruge din computers internetforbindelse til at tilgå internettet. De giver samtidig andre mulighed for at drive lyssky aktiviteter som for eksempel overførsler af ulovlig data, gennem din computer og IP adresse.


De angiver det faktisk på deres hjemmeside, skønt de drejer det på en meget mere positiv måde:

“Hola generates revenue by selling a commercial version of the Hola VPN service to businesses (through our Luminati brand). This is what allows us to keep Hola free for our PC and Mac users. Users who want to enjoy the Hola network without contributing their idle resources can do so by joining the Hola premium service for $5 per month (or $45 per year).”

De nævner dog ikke, at Luminati også er blevet brugt i mindst et kendt botnet-angreb. Et botnet-angreb forgår ved at en hacker inficerer et stort antal individuelle computere med malware og udnytter deres samlede styrker til at udføre denial of service protokoller rettet imod en bestemt server.

bottom of page