Spørgsmålet om, hvorvidt vi skal være bekymrede for kunstig intelligens, er genstand for uenighed blandt eksperter. Er dommedags-scenariet en overdreven fremstilling, eller er der faktisk noget at frygte?
Forestillingen om robotter, der kommer og udrydder menneskeheden, er blevet udforsket i utallige science fiction-film. Dog har mange eksperter længe forsikret os om, at vi ikke er tæt på et sådant dommedags-scenarie, når det kommer til kunstig intelligens.
Men i 2023 ser det ud til, at flere eksperter nu er langt mere skeptiske over for den nye teknologi end tidligere. For nylig advarede Eliezer Yudkowsky, en ekspert inden for kunstig intelligens og beslutningsteori, i Time Magazine om, at hvis der blev skabt en alt for kraftig kunstig intelligens under de nuværende forhold, ville det medføre, at hvert eneste medlem af den menneskelige art og alt biologisk liv på Jorden ville dø kort tid efter.
"Det er naivt at sige, at vi ikke skal være bekymrede, men det er efter min mening også naivt at sige, at vi alle kommer til at dø, hvis vi udvikler sprogmodeller stærkere end GPT-4," udtaler Thomas Bolander, professor i kunstig intelligens på Danmarks Tekniske Universitet.
GPT-4 er den nyeste version af sprogmodellen GPT, udviklet af firmaet OpenAI. Denne teknologi anvendes blandt andet i den populære chatbot ChatGPT. "Der skal dog være plads til os alle og vores forskellige holdninger. Det er et symptom på vores manglende viden om, hvad der kan ske. Ellers kunne vi jo bare sætte os ned og bevise det for hinanden," tilføjer Thomas Bolander.
Eksperter tegner vidt forskellige scenarier for udviklingen af kunstig intelligens. I denne artikel kan du blive klogere på forskellige holdninger, både de pessimistiske og de mere optimistiske.
Kan AI hamle op med menneskelig intelligens?
Vi begynder med at udforske det værst tænkelige scenarie, som de eksperter, der deler bekymringen med Yudkowsky, maler op - nemlig at computere bliver så intelligente, at det fører til menneskehedens udryddelse. "Det er en mulighed, jeg bestemt ikke vil udelukke," siger Olle Häggström, professor i matematisk statistik og forsker i globale risici ved kunstig intelligens ved Chalmers Tekniske Universitet i Sverige. Han tilføjer: "Jeg har mere håb nu, end jeg havde for nogle måneder siden, fordi der er kommet mere opmærksomhed på dette emne i medierne."
Et af de afgørende spørgsmål for en sådan dystopisk situation er ifølge Olle Häggström, om vi er på vej til at udvikle en såkaldt AGI (artificial general intelligence). AGI kan beskrives som en bred intelligens, der er i stand til selvrefleksion og komplekse beslutninger på mindst samme niveau som mennesker.
Ifølge en rapport fra Microsoft har vi for nylig set små tegn på denne type kunstig intelligens i GPT-4. Rapporten fremhæver et eksempel, hvor GPT-4 blev bedt om at tegne en enhjørning i et komplekst kodeprogram. Bemærkelsesværdigt var det en version af GPT-4, der kun forstod sprog og ikke billeder, så den burde ikke have været i stand til at tegne. Til forskernes store overraskelse formåede den alligevel at skabe en simpel illustration af en enhjørning.
Det skal dog understreges, at rapporten ikke har gennemgået kvalitetssikring i form af såkaldt peer-review eller fagfællebedømmelse. Det betyder, at andre eksperter endnu ikke har evalueret og validere rapportens resultater. Derudover har Microsoft, som står bag rapporten, investeret milliarder af dollars i teknologien og har dermed økonomiske interesser.
Hvis vi først udvikler en AGI, vil det være afgørende, hvad dens mål er, mener Olle Häggström. Hvis intelligensens mål er at "overleve", kan menneskeheden måske stå i vejen.
Hvis kunstig intelligens har motivationen til at prioritere menneskelig velfærd, kan det blive en af de bedste ting, der nogensinde er sket. Men hvis kunstig intelligens har andre hensigter, kan det potentielt skade mennesker i høj grad.
"Kunstig intelligens hverken elsker eller hader dig. Men du er lavet af atomer, som den kan bruge til noget andet" Yudkowsky
Hvordan en kunstig intelligens i teorien vil udrydde menneskeheden er svært at svare på ifølge de dystopiske forskere. Pointen er netop, at vi som mennesker ikke vil være intelligente nok til at forestille os, hvordan dette ville kunne ske.
Vi skal skabe forbyggende politiske modspil til AI
På Aalborg Universitet deler professor Thomas Moeslund, der er ekspert inden for kunstig intelligens, vigtigheden af at omfavne teknologien i stedet for at forbyde den, blot fordi vi er bekymrede for dens udvikling. "Denne teknologi vil blive indlejret i alle produkter på samme måde som internettet. Og unge mennesker vil blive født ind i en verden, hvor kunstig intelligens eksisterer. Som et civilsamfund er vi nødt til at omfavne det og ruste de unge til at navigere i det," forklarer Thomas Moeslund. Han mener dog samtidig, at det er vigtigt at etablere en lovgivning på området for at undgå, at tingene løber løbsk.
"Og dette er også noget, man er opmærksom på i EU-regi," tilføjer Thomas Moeslund.
I øjeblikket arbejder EU på det første udkast til en sammenhængende lovgivning for kunstig intelligens. Tanken er blandt andet at indføre krav om gennemsigtighed og menneskelig overvågning af visse former for kunstig intelligens.
"Vigtigt at etablere en lovgivning på området for at undgå, at tingene løber løbsk, og dette er også noget man er opmærksom på i EU-regi" Thomas Moeslund, Professor i Kunstig Intelligens, Aalborg Universitet
Thomas Bolander og Olle Häggström er enige i betydningen af regulering. Dog frygter Olle Häggström, at processen vil tage for lang tid. "Regulering er en langsom proces, og det kan tage flere år. Derfor kan det hurtigt blive forældet. Men noget, der kan gå hurtigere end regulering, er befolkningens holdning," siger Olle Häggström og fortsætter:
"Jeg har mere håb nu, end jeg havde for nogle måneder siden, fordi der er kommet mere opmærksomhed om dette emne i medierne. Og folk er begyndt at forstå farene ved det."