Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) har mødtes med Folketingets partier for at indlede drøftelser om, , hvordan den betydelige forskningsreserve på milliardniveau skal fordeles.
Forud for drøftelserne har Christina Egelund (M) ifølge Ritzau annonceret, at regeringen i første omgang vil afsætte 100 millioner kroner til forskning i kunstig intelligens. Hvad der præcist vil komme ud af forskningen, kan ministeren ikke sige på nuværende tidspunkt.
"Det er her, det vil spille en større rolle i fremtiden, og vi skal som samfund være klogere på, hvordan vi forbereder os til at håndtere det på en klog måde" Christina Egelund, Uddannelses- og forskningsminister
Derudover styrker regeringen også sin indsats inden for rumforskning ved at bidrage med 125 millioner til European Space Agency.
"Det er her, det vil spille en større rolle i fremtiden, og vi skal som samfund være klogere på, hvordan vi forbereder os til at håndtere det på en klog måde," udtaler Christina Egelund til Ritzau.
I henhold til regeringens finanslovsforslag er der fortsat 3,2 milliarder kroner til rådighed i forskningsreserven til fordeling. Lad os som det der ikke er nogle af de kroner er ender med at blive afsat til forskning i en dansk sprogmodel til at tage kampen op med OpenAI’s ChatGPT som vi tidligere har rapporteret om.
Kunstig Intelligens: Potentielle områder og muligheder
Den danske regering har en bred vifte af muligheder for at styrke forskningen i kunstig intelligens (AI). En potentiel vej er etablering af tværfaglige forskningskonsortier, hvor forskere fra forskellige discipliner kan samarbejde om at udvikle og implementere AI-teknologier. Dette vil muliggøre en holistisk tilgang, der kan tage højde for både teknologiske og samfundsmæssige aspekter af AI.
Desuden kan regeringen investere i uddannelsesprogrammer og stipendier for at tiltrække og fastholde talenter inden for AI-forskning. Dette vil ikke kun styrke den eksisterende talentmasse, men også tiltrække internationale eksperter og bidrage til at opretholde Danmarks position som en førende aktør inden for teknologisk forskning.
Når det kommer til de specifikke områder inden for AI, der kunne være interessante for forskning, er der flere nøgleområder at overveje. For det første kan et fokus på sundhedssektoren være afgørende, hvor AI-teknologier kan anvendes til diagnostik, behandlingsoptimering og personlig medicin. Dette kan have en betydelig indvirkning på folkesundheden og effektiviteten af sundhedsvæsenet.
Derudover er autonome systemer og robotteknologi et område med enormt potentiale. Her kan forskning i AI bidrage til udviklingen af avancerede og intelligente robotter, der kan bruges i industrien, sundhedssektoren og mange andre områder.
Endelig bør man også overveje, hvordan AI kan udnyttes til at forbedre bæredygtigheden og miljømæssig præstation. Dette kan omfatte alt fra optimering af energiforbrug til avanceret klimamodelering og ressourceallokering.
Ved at fokusere på disse områder og investere i tværfaglige samarbejder samt uddannelsesinitiativer, har den danske regering mulighed for at etablere Danmark som en international frontløber inden for AI-forskning og teknologisk innovation. Dette vil ikke kun gavne den nationale økonomi, men også bidrage til at løse komplekse globale udfordringer.