Videnskabelige fremskridt gør hurtigt science fiction til virkelighed, udviklingen af tankelæsemaskiner og hjerne-computer-grænseflader (BCI'er) er blevet et emne af stor bekymring for forskere og etikere.
Disse neuroteknologier, som direkte interagerer med den menneskelige hjerne for at overvåge eller ændre dens aktivitet, har potentialet til at revolutionere forskellige områder, fra medicin til virtual reality. Imidlertid rejser den udbredte anvendelse af disse teknologier dybe etiske spørgsmål, især vedrørende privatlivets fred og menneskerettigheder.
Neurovidenskabsmænd, etikere og embedsmænd mødtes i Paris
For at imødekomme disse presserende bekymringer blev der indkaldt til et møde i Paris af UNESCO, FN's videnskabelige og kulturelle agentur, den 13. juli. Neurovidenskabsmænd, etikere og embedsmænd samledes for at diskutere fremtiden for neuroteknologier og behovet for effektiv regulering for at beskytte menneskerettighederne. Gabriela Ramos, UNESCOs assisterende generaldirektør for samfunds- og humanvidenskaber, understregede, at dette ikke kun var et teknologisk spørgsmål, men et samfundsmæssigt og juridisk spørgsmål.
“Neurorights can be both negative and positive freedoms - negative freedom means, for instance, freedom from having your brain data intruded on without consent. A positive freedom might be people’s ability to equitably access a valuable medical technology.” Marcello Ienca, filosof, Technical University of Munich, Tyskland
Væksten inden for neuroteknologi er svimlende, som det fremgår af UNESCO's seneste rapport, som afslørede, at antallet af indgivne neuroteknologirelaterede patenter årligt blev fordoblet mellem 2015 og 2020. Desuden steg investeringerne på dette område toogtyve gange i samme periode, hvilket resulterede i i en blomstrende industri på 33 milliarder dollars. Med hjerneovervågning og hjerne-computer grænsefladeenheder er blevet mere tilgængelige, er bekymringerne for potentielt misbrug og udnyttelse af neurale data eskaleret.
En af de vigtigste udfordringer for politiske beslutningstagere er at finde en balance mellem sikring mod potentielle skader og bevarelse af fordelene ved neuroteknologier. Klinisk udstyr beregnet til medicinsk brug falder ind under eksisterende regler for lægemidler og medicinsk udstyr, men kommercielle neuroteknologier udgør unikke etiske dilemmaer. Virksomheder udvikler bærbare enheder, såsom headset, ørepropper og armbånd, der registrerer neural aktivitet, hvilket kan føre til, at producenter får ubegrænset adgang til brugernes hjernedata.
En væsentlig bekymring, der blev fremhævet på mødet, er manglen på beskyttelse af privatlivets fred for disse neurale data. En analyse foretaget af Neurorights Foundation afslørede, at mange virksomheder, der tilbyder forbrugerneuroteknologier, kræver ejerskab af brugernes hjernedata og forbeholder sig retten til at dele dem med tredjeparter, en praksis, der er stemplet som "rovdyr". Haster regulering af kommercielle enheder er nødvendig for at forhindre udnyttelse af neurale data for profit.
Konceptet "neurorettigheder"
I lyset af denne udvikling udforskede mødet konceptet "neurorettigheder", som ville beskytte individer mod uautoriseret adgang og manipulation af deres neurale aktivitet. Disse rettigheder kan omfatte både negative friheder, såsom beskyttelse mod uberettiget indtrængen i hjernedata uden samtykke, og positive friheder, såsom retfærdig adgang til værdifulde medicinske teknologier.
Forskere foreslog fem centrale neurorettigheder: retten til mentalt privatliv, beskyttelse mod personlighedsændrende manipulationer, sikring af fri vilje og beslutningstagning, retfærdig adgang til mental forstærkning og beskyttelse mod skævheder i algoritmer, der er centrale for neuroteknologi.
Adskillige lande har allerede taget skridt hen imod regulering på dette område. Chile, Spanien, Slovenien og Saudi-Arabien er blandt dem, der udvikler love og retningslinjer for neuroteknologi. Chile blev især den første nation til at opdatere sin forfatning for at anerkende behovet for lovligt tilsyn med neuroteknologier i 2021.
Elon Musk's firma Neuralink har udviklet denne kirugiske robot
Vi ser frem mod November
Når man ser fremad, vil UNESCOs medlemslande i november stemme om, hvorvidt de skal lave globale retningslinjer for neuroteknologi, svarende til de retningslinjer, der udvikles for kunstig intelligens. Målet er at omsætte etiske principper til konkrete juridiske rammer, der beskytter menneskerettighederne og samtidig tilskynder til ansvarlig forskning og innovation.
Da neuroteknologiens indvirkning på samfundet endnu ikke har nået sit fulde potentiale, er der stadig mulighed for at udvikle robuste reguleringsrammer, der sikrer, at disse teknologier udnyttes til gavn for menneskeheden og samtidig beskytte individuelle rettigheder og privatliv. Etiske overvejelser og meningsfuld regulering skal gå hånd i hånd for at navigere i dette ukendte territorium ansvarligt.
Vil du læse mere om UNESCO's og deres tanker omkring neuro-rettigheder, kan du besøge deres hjemmeside her: https://www.unesco.org/en/ethics-neurotech