I starten af ugen havde Datatilsynet besøg af gode folk fra vores svenske søstermyndighed Integritetsskyddsmyndigheten til erfaringsudveksling om håndtering af anmeldelser om brud på persondatasikkerheden.
Mandag og tirsdag var Datatilsynet vært for et besøg fra det svenske datatilsyn Integritetsskyddsmyndigheten. Fælles for de ansatte, der var i Danmark, er, at de på den ene eller anden måde er involveret i arbejdet med at håndtere de mange anmeldelser om brud på persondatasikkerheden. Pligten for virksomheder og myndigheder til at anmelde disse brud kom, da GDPR fik virkning i 2018. Nogle af de erfaringer, som de danske repræsentanter kunne dele med de svenske kollegaer, går på visiteringen af de enkelte brud, erfaringsopsamling og målrettet vejledning på baggrund af tendenserne i bruddene. Besøget fra det svenske tilsyn ligger i forlængelse af et lang tradition for stærkt samarbejde mellem de nordiske tilsynsmyndigheder, der også involverer årlige nordiske møder, der går på skift mellem landene, løbende koordinering, fælles tilsynsindsatser og meget andet.
Kilde: datatilsynet.dk
Comments