Flere borgere og medier har på det seneste henvendt sig til Datatilsynet med spørgsmål om samtykke til billeder i skolerne. Budskabet fra Datatilsynet er, at det i udgangspunktet ikke kræver et samtykke, hvis en skole ønsker at tage billeder af eleverne til saglige formål.
Gennem de seneste par dage har Datatilsynet fået en række henvendelser fra både forældre og journalister, der spørger til reglerne om samtykke til billeder af elever. Baggrunden er, at Aula har annonceret en ændring i deres platform, hvor forældre modsat hidtil ikke skal give samtykke til, at skoler må tage billeder af deres børn.
Aula har meddelt, at ændringen sker på baggrund af en vurdering fra Datatilsynet, som går på, at samtykke ikke er nødvendigt. Datatilsynet har ikke vurderet den specifikke løsning, Aula ruller ud - men det er rigtigt, at Datatilsynet generelt ikke vil anbefale, at skoler baserer deres brug af billeder på et samtykke.
"Det er inden for rammerne af GDPR, at skolerne tager billeder af eleverne, hvis de har et sagligt formål. Det skal man som udgangspunkt forvente som forælder. Men det betyder ikke, at skolerne blindt kan tage billeder af alt muligt, gemme dem i årevis og og dele dem med hvem som helst," forklarer Karina Kok Sanderhoff, kontorchef i Datatilsynet.
Hvad skal man være opmærksom på?
Omtanke er nemlig stadig vigtigt, når man tager billeder af elever - det betyder bl.a.:
Skolerne skal tage stilling til, om billederne i det hele taget er relevante at dele
Skolerne skal undgå billeder, der udstiller børnene (eller lærerne).
Medarbejderne skal bruges skolernes udstyr til at tage billeder, så der ikke ligger billeder af børnene på fx lærernes private telefoner.
Skolerne skal sørge for sætte nogle tidsfrister for sletning af billederne, som giver mening i forhold til formålet med billederne.
Hvis nogle forældre har noget imod et billede, bør skolen som udgangspunkt fjerne det, med mindre særlige grunde taler imod.
I det omfang en forælder af forskellige årsager måtte ønske, at der ikke bliver taget billeder af pågældendes barn, vil skolen da også normalt være lydhøre. Og dén snak er god at tage: "Helt generelt opfordrer vi i Datatilsynet - uafhængigt af, hvad der følger af lovgivningen - til en dialog mellem skole, elever og forældre om brugen af billeder. GDPR udelukker hverken god stil eller almindelig pli," siger Karina Kok Sanderhoff.
Hvorfor ikke samtykke?
Når man behandler personoplysninger om andre, skal man blandt andet have en hjemmel. Samtykke kan i nogle tilfælde være den mest egnede hjemmel, men i andre tilfælde er det mere relevant at basere behandlingen på en af de andre hjemler - eksempelvis offentlig myndighedsudøvelse. Og hvis der er et sagligt formål med brugen af billeder, som stemmer overens med de opgaver, en folkeskole har, kan offentlig myndighedsudøvelse være et oplagt retligt grundlag.
Vil du vide mere? Se Datatilsynets tjekliste til børnehaver og vuggestuer om billeder og video. Selv om den er målrettet daginstitutioner, vil meget også gøre sig gældende folkeskoler.
Kilde: datatilsynet.dk